Flere tusinde kroner om året: Sådan kan du tjene penge på elbilens strøm

Marcus Dam

4 timer siden

|

19/03/2025
Teknologi
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Elbilsejere kan snart se frem til en ny måde at tjene penge på deres bilbatteri.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bilens batteri kan nemlig blive en fremtidig guldgrube.

Det skriver TV 2.


Stor kapacitet kan udnyttes

Med teknologien Vehicle-to-Grid (V2G) bliver det muligt at sælge oplagret strøm tilbage til elnettet, når priserne er høje, og dermed udnytte de store udsving i elpriserne.

Hidtil har elbiler kun kunnet modtage strøm, men med V2G kan de også aflade og levere energi til elnettet. 

Det giver mulighed for at købe strøm, når den er billig, og sælge den, når priserne stiger. 

Ifølge Søren Jakobsen fra Dansk e-Mobilitet rummer teknologien et enormt potentiale:

"Et enkelt elbilsbatteri kan indeholde strøm nok til at forsyne en almindelig dansk husstand i fem dage. Med en million elbiler på vejene vil vi kunne tilføre en enorm kapacitet til elnettet."


Ifølge FDM kan en gennemsnitlig elbil potentielt generere en årlig indtægt på op til 4.000 kroner fra næste år.


Teknologien klar, men afventer regulering
 

Forsøg med V2G-teknologi har allerede vist gode resultater, blandt andet hos Frederiksberg Forsyning, hvor elbiler har genereret omkring 6.000 kroner årligt per bil. 

Ifølge FDM’s forbrugerøkonom Ilyas Dogru er drømmescenariet, at elbilister i fremtiden slet ikke skal betale for strømmen, men kun for afgifterne.

Selvom teknologien er klar, forventes den først at blive fuldt implementeret i Danmark i starten af 2026. 

Før det kan ske, skal der styr på afgifter, garantiforhold og opgraderinger af ladestandere. 

Når det sker, kan elbilejere begynde at tjene penge på strømmen.

Samtidig med at de bidrager til et mere stabilt elnet.


Elbiler er i rivende udvikling.

Nu påstår firma, at deres nye bil kan lades så hurtigt som benzinbiler.

Det kan du læse mere om her.