Den administerende direktør for Norsk Center for Informationssikkerhed (NorSIS), Lars-Henrik Gundersen, har i en pressemeddelelse udtalt, at "det er logisk for de fleste, at når kriminelle skaffer dit koedord i forbindelse med et computerangreb [...], så kan dette misbruges."
Han udtaler dog også, at mindre åbenlyse oplysninger, såsom "din e-mail, fødselsdato, adresse og andre personlige oplysninger" også misbruges i "stor skala." Det skriver Sosialnytt.
Det seneste år har der ifølge den Europæiske Unions politienhed, Europol, og EU's Organisation for Kriminalitetsbekæmpelse og Politisamarbejde været en enorm stigning i efterspørgslen på stjålne personlige oplysninger blandt kriminelle på 'det mørke net'. Det skriver de blandt andet i Europols årlige trusselrapport.
Denne stigning er også noget, som kan mærkes her i lille Danmark. Ifølge Det Kriminal Præventive Råd havde 5 procent af voksne danskere mellem 16 år og 74 år således været udsat for IT-kriminalitet i 2020 - herunder misbrug af kortoplysninger, bedrageri og misbrug af personoplysninger.
Det er altså mere end nogensinde før vigtigt, at man passer på sine koder og personlige data på nettet, men man kan desværre ikke altid selv være ansvarlig for at passe på sine data.
For nyligt har der for eksempel været flere computerangreb på store virksomheder i vores naboland, Norge, hvor der i mange af disse sager er udtrykt bekymring for, at kunders eller medarbejderes personlige oplysninger er gået tabt eller er kommet i de forkerte hænder.
Der har således været flere tilfælde i de seneste år, hvor sådan information er dukket op til salg på 'det mørke net'.
"Kunder eller tidligere medarbejdere, der får besked om, at de kan være berørt, bør derfor tage dette meget alvorligt, og sætte sig ind i, hvad deres personoplysninger kan bruges til," har Gundersen udtalt.
Ifølge ham kan kriminelle bruge disse forskellige oplysninger til alverdens ting, og personoplysningerne kan sælges til alt fra aktører der ønsker at bruge dem til målrettet annoncering eller spam, til deciderede kriminelle grupper, som ønsker at misbruge oplysningerne på den ene eller anden måde.
"Det mørke web sælger også fulde identiteter, såkaldte 'fullz', som ofte omfatter persondata, økonomiske oplysninger og så videre. Dette kan misbruges til alt fra ID-tyveri til afpresning," har NorSIS' administrerende direktør uddybende forklaret.
Han forklarer desuden, at de kriminelle har nemmere ved at udgive sig for at være nogen, som de ikke er, hvis de er i besiddelse af personlige oplysninger - såsom adresse, e-mail, fulde navn og lignende - da de så virker mere troværdige.
Derudover er koder - især til ens e-mail - naturligvis også uheldige at 'miste', da uønskede personer så kan overtage blandt andet ens sociale medier og dermed ens identitet på nettet.
Gundersen opfordrer derfor til, at man sørger for at have stor sikkerhed omkring 'login'-processen og har således udtalt: "Skab derfor stærke og unikke adgangskoder hver gang, og især til tjenester, hvor det vil gøre stor skade, hvis andre får adgang til kontoen. Udover to-trins login er dette den vigtigste tommelfingerregel for sikker adgangskodebrug."
