Danske toldere gør chokerende fund i Rødbyhavn

Henrik Rothenbücher

145 uger siden

|

07/02/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
I en pressemeddelelse fra Toldstyrelsen fortæller de om et chokerende fund, der blev gjort i løbet af juleferien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kort før nytår kontrollerede Toldstyrelsen og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi rejsende ved grænseovergangen i Rødbyhavn.

Tolderne har i forbindelse med indrejsekontrol fokus på, om de rejsende overholder reglerne for, hvad der må tages med til Danmark, og om der er forsøg på smugleri.

"Hen over juleferien var Toldstyrelsen til stede ved grænsen i Rødbyhavn, og i løbet af to dage fandt toldere i alt 40.000 piller, som ikke må tages med ind i landet. Ulovlige lægemidler kan udgøre en decideret sundhedsrisiko," fortæller Michael Lund, der er kontroldirektør i Toldstyrelsen.

Ved kontrollerne stoppede myndighederne busser på vej ind i Danmark ved grænseovergangen i Rødbyhavn. Efter alle passagerer havde taget deres bagage i bussernes lastrum var der i to tilfælde en kuffert uden ejermand.

I begge tilfælde viste kufferterne sig at indeholde 20.000 piller med det virksomme stof tramadol, der er et smertelindrende stof i gruppen af opioider.

Politiets efterforskning er stadig i gang og der er forsat en person varetægtsfængslet i den ene sag.

Foto: Toldstyrelsen