Åh nej! Derfor skal du skynde dig at skifte adgangskode til din profil

Nils Würtzenfeld

342 uger siden

|

04/05/2018
Teknologi
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Twitter-brugere verden over bliver nu opfordret til at skifte deres kodeord til det sociale medie.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skynd dig at skift din afgangskode.

Sådan lyder opfordingen til de over 330 millioner mennesker verden over, der har en Twitter-profil.

Den alvorlige besked kommet efter, at mange brugeres adgangskoder for en kort stund har været synlige for Twitters egne brugere. Det oplyser det sociale medie selv torsdag i et blogindlæg.

- Vi har for nylig identificeret en fejl, der lagrede adgangskoder ubeskyttede i en intern log. Vi har rettet fejlen og vores undersøgelse viser ingen tegn på, at oplysningerne har været misbrugt af nogen, står der i indlægget.

Alligevel opfordret Twitter nu sine mange brugere til, at man for en sikkerheds skyld finde på en ny adgangskode i tilfælde af, at ens nuværende kode skulle være blevet afluret af andre.

Twitter skriver ikke, hvor mange adgangskoder, der har været påvirket, men ifølge nyhedsbureauet Reuters, der har talt med en kilde, som kender til sagens detajer, er der tale om ‘et betragteligt' antal.

Kilden har samtidig afsløret, at de mange adgangskoder umiddelbart var tilgængelige for alle i adskillige måneder. 

Følger man anbefalingen og ændrer sin adgangskode, så foreslår Twitter, at man vælger en kode, der består af både store og små bogstaver samt tal, og som ikke bruges andre steder - eksempelvis i ens fødselsdag.

- Vi er meget kede af, at dette er sket. Vi anerkender og sætter pris på jeres tillid, og vi gør vores bedste for at leve op til den hver eneste dag, lyder det afslutningsvis i blogindlægget.