Tæge

webmaster

274 uger siden

|

17/09/2019
Sundhed
Tæge
Foto: Tæge
Selvom mange tror at en skovflåt og en tæge er det samme, så er det altså ikke tilfældet. Her kan du se, hvad en tæge er, og hvordan den adskiller sig fra flåten.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En tæge og en flåt har et par overordnende ting tilfælles. Mennesker hader dem, og de bliver tit forvekslet med hinanden. Og det er det!

For i virkeligheden er de hverken det samme dyr eller i familie med hinanden, som mange ellers går og tror, og det betyder bl.a. at tægen for skyld for mange af flåtens ugerninger.

Tæge

En tæge er et lille insekt. Det har seks ben og ligner lidt en bille. Tægen er harmløs, selvom den måske ikke ser sådan ud i manges øjne.

De kravler tit rundt på mennesker og dyr efter en tur i naturen, men det er ikke for at finde et sted, hvor den kan sætte sig til rette og suge blod – i hvert fald ikke i Danmark.

Der findes blodsugende tæger andre steder i verden for eksempel Sydamerika som Conenose, der også er kendt under navnet ”kissing bug”og berygtet, fordi den ikke alene suger blod, men også er smittebære af farlige sygdomme på linje med flåten.

Den lille snylter har fået det charmerende navn, fordi den ynder at gå efter læberne på sine ofre. Her er huden tynd og det er lettere for tægen at penetrere læberne eller området omkring munden, og den kvittere ved skide i der også.  De alvorlige sygdomme overføres nemlig ikke ved bidet men ved at dens afføring for eksempel bliver gnedet ind i såret, når offeret klør sig.

Men i Danmark har vi altså endnu ikke noget at frygte fra tægerne i skoven, på marken og andre steder i naturen. 

Hovedparten af de omkring 500 arter af tæger, der lever i landet, lever af at suge saft fra planter. Enkelte arter går på jagt efter andre insekter, og så er der lige væggelusen, som vi især møder på hoteller verden over, inkl. Danmark, og kan komme til at tage med hjem i kufferten.

Den eneste blodsugende tæge i Danmark

Væggelusen er nemlig også en tæge, og en blodsugende en af slagsen. Vi kender i dag til ca. 75 arter af væggelus, og den 4-5 mm lange væggelus holder til i boliger og reder, og er afhængig af at have deres ofre i nærheden, så de kan komme frem om natten og stjæle deres blod.

Væggelusen er irriterende, og virkelig svær at blive af med, når den har fundet sig til rette, men Cimex Lectularius, som den hedder på latin, er heldigvis ikke farlig og kan ikke overføre sygdomme.

Det betyder dog ikke, at du ikke kan få en reaktion, hvis du er uheldig og bliver bidt.  Der kan forekomme røde udslet og opsvulmede områder, hvis du er overfølsom over for dem.

Den ubehagelige tæge kan holde til overalt, hvor der er mørkt, og gemmer sig gerne i eller under sengen – deraf det engelske navn ”bedbugs”- men du kan lige så godt finde dem bag billeder, under fejelister og andre sprækker, hvor der er mørkt.

Hvad er så forskellen på en tæge og en flåt?

Flåten er mide og altså ikke et insekt som tægen. Flåten er faktisk mere i familie med edderkoppen. Den nemmeste måde at afgøre, om du står med en tæge eller en flåt, er ved at kigge på antallet af ben. Flåten har nemlig otte, og tægen har som tidligere nævnt kun seks.

Og så er der jo lige det faktum med, at flåter kan overføre farlige sygdomme, når de bider sig fast og suger offerets blod. 

Og faktisk er der flere arter af flåter også, men det er kun skovflåten, der bider på mennesker, og som kræver at vi er meget påpasselige omkring den på grund risikoen for sygdomme som Borrelia.

Foto: Flåt

Så hvor stammer så sammenblandingen fra?

Nogle mener, at det skyldes det sammenfald der er sprogligt, fordi en flåt hedder tick på engelsk. 

En tæge hedder til gengæld en bug på engelsk, da det jo er et insekt.

Der er altså ingen grund til at frygte den almindelige tæge herhjemme, men er du forsat i tvivl om, hvorvidt det er en tæge eller en flåt, der spadsere henover dig, din hund, kat eller børn, så fjern den bare med god samvittighed.

Tægen er på ingen måde udryddelsestruet, og det er altid bedre at være på den sikre side. Der er  jo ingen grund til at tage chancer.