Synsvinkel

webmaster

276 uger siden

|

05/09/2019
Studie
Synsvinkel
Hvad er synsvinkel? Få svaret her
Det kan betyde rigtig meget for en historie, hvilken synsvinkel der er angivet, for det kan ændre en historie, sympati og budskab betragteligt. Her kan du læse alt om synsvinkel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den samme historie kan med to forskellige synsvinkler tage sig fuldstændigt forskelligt ud. Faktisk i en sådan grad at det kan være svært at tro, at der er tale om den selvsamme historie, og derfor er synsvinklen vigtig.

Synsvinkel

Ordet synsvinkel kommer egentlig fra perspektivlæren.

Her betegner synsvinklen betragterens punkt i forhold til det, der vises på billedet. 

I litteraturen dækker begrebet over, hvem der fortæller historien. Hvilken vinkel ses den fra. Synsvinklen har indflydelse på, hvor meget fortælleren ved.

Forfatterens beslutning om, hvor fortælleren skal placeres i forhold begivenheden kan have indvirkning på historien, men den spiller helt sikkert en rolle i forhold til synsvinkel, så de to hænger sammen.

Typer

En synsvinkel kan være:

  • Indre synsvinkel 
  • Ydre synsvinkel
  • Kombineret synsvinkel
  • Vekslende synsvinkel
  • Alvidende synsvinkel

Indre synsvinkel

Ved den indre synsvinkel er som regel kun bundet til en person. Vi ser kun den personbundne fortæller tanker og følelser og oplever verden gennem karakteren. Vi støder mest på denne fortællertype i den moderne litteratur.

Peters hjerte hamrede, mens tankerne kredsede om Lars og gårsdagens hændelse, og han følte koldsveden kom snigende.

Ydre synsvinkel

Ydre synsvinkel er, når fortælleren står uden for handlingen og iagttager. Får du kun at vide, hvad der kan ses og høres, har vi fat i en den ydre synsvinkel. Her ved vi ikke, hvad personerne føler eller tænker – vi ser kun det, som vi som mennesker ville opfatte, hvis vi stod ved siden af. 

De stod mellem træerne i den mørke skov kun oplyst i ildens skær, men Pia kunne se, at Peter svedte og han reagerede ikke, da hun sagde hans navn. 

Kombineret synsvinkel

Her benytter fortælleren sig både den ydre og den indre synsvinkel hos sin karakter. Du kan altså både se, hvad der foregår i omgivelserne og i tankerne. En ofte benyttet teknik i romangenren.

Peter kunne tydeligt se sin ånde i vinterluften i bålets skær, men han mærkede ikke kulden. Hans tanker var andetsteds.

Vekslende synsvinkel

Ved vekslende synsvinkel krydsklipper fortælleren mellem sine personer, og benytter den indre synsvinkel hos flere af karaktererne. Ved vekslende synsvinkel kombineres den indre også ofte med den med en ydre synsvinkel.

Pia nærmede sig Peter, da han ikke reagerede. Hans adfærd vakte bekymring hos hende. Skjulte han mon noget? Hvorfor hørte han ikke efter, og hvorfor svedte han sådan i vinterkulden? Da hun kom tættere på, tænkte hun, at han så direkte nervøs ud. 

Peter blev revet ud af sin trance, da Pia pludselig stod foran ham. Han skyndte sig at samle sig, mens han håbede, at hun ikke havde bemærket, at han var helt fra den.

Den alvidende fortæller

Her fortælles ofte både med vekslende og kombineret synsvinkel. Den alvidende fortæller kommer ofte med sine egne kommentarer og vurderinger og kommentarer.

Den alvidende fortæller er placeret uden for og oven over historien i stedet for midt i, og har derfor den unikke evne til at kunne overskue fortiden, nutiden og ikke mindst fremtiden. 

Den alvidende fortæller kan bevæge sig overalt og gå ind og ud af karaktererne og fortælle om deres tanker og følelser samtidig med at fortælleren kan beskrive de ydre ting, såsom karakterernes udseende og de handlinger, som de foretager sig. 

Denne type af fortæller kan være meget interessant, men også skabe forvirring, hvis den ligger i hænderne på en mindre dygtig forfatter eller ikke er brugt ordentligt.

Når det samme opleves fra flere personers synsvinkel, er vi nødt til selv at tolke os til, hvad der foregår.

Lars smækkede bildøren, og spejdede i skovens retning for at se efter bålet, der indikerede mødepunktet. 

Han knugede plastikposen med øksen tæt ind mod kroppen, mens tog det sidste hvæs af sin smøg, og trak røgen så langt ned i lungerne at det gjorde ondt.

”Nu er det NU”, tænkte han, mens han skoddede smøgen og bevægede sig lydløst frem mod de to personer ved bålet.

Pia bemærkede hverken Lars eller bil. Hun stod med ryggen til, og prøvede forgæves at få Peter i tale, men han var undvigende og hun følte, det var som at slå i en dyne.

Hun hævede stemmen i håb om at få en reaktion. ”Så svar dog”, råbte hun.

Peter var tavs, men registrerede en skygge i bevægelse, der nærmede sig Pia. Hans hænder føltes klamme og han tørrede dem af i sine jeans.