Ordet synopse/synopsis stammer fra græsk og betyder en oversigt eller sammenfatning.
Det er altså en del af noget større.
Synopse
Synopsen er en slags disposition i en mere omfattende udgave.
En synopse kan både være et oplæg til en opgave, eksempelvis et bachelorprojekt, og altså et projekt i sig selv, hvori der indgår disposition samt emneafgrænsning eller kort sammenfatning af, hvad man gennemgår i en given opgave.
Synopsen giver et samlet overblik over emnet og afgrænsningen af det samt de problemstillinger, der søges svar på for såvel læser som opgaveskriver.
Hvordan synopsen skal se ud, og hvad der skal medtages, afhænger af opgaveskrivelsen.
I synopsen skal man vise, hvordan man vil undersøge en problemstilling, men den kan også benyttes som oplæg til en mundtlig eksamen.
Synopsis som en selvstændig eksamensform blev indført i 2005. Her trækkes et emne, og som eleven eller den studerende derefter har en afgrænset periode på døgn eller uger til at udarbejde synopse over det han eller hun vælger at afdække inden for det givne emne.
Sådan laver du en synopse
En synopse skal overordnet indeholde:
- Begrundelse for valg af emne
- Disposition
- Kildeanvisning
- Litteraturliste
Længden, udformningen og indholdet varierer alt efter om der er tale om en opgave på folkeskoleniveau, gymnasialt niveau eller et højere uddannelsesniveau, ligesom det kan variere fra uddannelse til uddannelse.
Ved synopsis-eksamener på 24 eller 48 timer med fremlægning, indeholder synopsen ikke kildeanvisninger.
Den nemmeste måde at beskrive, hvordan en synopse tager sig ud, er ved at sammenligne den med et resumé af din opgave.
Skulle du lave sådan et efter at have færdiggjort projektet, ville det kun indeholde hovedpunkterne, så det kan være en hjælp at tænke det sådan, hvis du har svært overskue, hvordan du kommer i gang.
En synopse kan bruges som en tjekliste efterfølgende, der sikrer at du holder dig inden for dine afgrænsninger og lettere kan holde styr på dit projekt.
I modsætning til resuméet kan ikke undgås, at der opstår huller, fordi indholdet ikke er på plads, men det er helt ok, for det handler mere om at fortælle om, hvorfor du udvælger de enkelte punkter, og hvordan du vil behandle dem.
Dy behøver for eksempel ikke at have den endelige titel på plads allerede under synopsen, men kan nøjes med at indsætte en forventet titel.
Hvordan ser en synopse ud?
Synopsen er bygget op på den samme måde som selve opgaven/projektet, som den handler om.
Du skal have en:
- Forside med navne på forfattere, samt en (foreløbig) titel.
- Indledning, hvor baggrunden for valg af overemne og underemner beskrives og begrundes.
- Problemformulering (denne behøver heller ikke at være helt på plads, men kan være en foreløbig udgave af, hvad du ønsker at finde svar på. Husk at medtage afgrænsninger, delproblemer og selve målet.)
- Metode der beskriver, hvilke teorier, materialer samt metoder, du planlægger at gøre brug af samt hvorfor. Foreligger der allerede undersøgelser og data omkring emnet, skal det medtages, ligesom du skal beskrive, hvordan eventuelle data indsamles.
- Delkonklusion, der konkluderer inden for arbejdet med de underliggende delproblemer.
- Konklusion, hvori du beskriver det, som du regner med at nå frem til i forhold til det spørgsmål, du har stillet i din problemformulering.
- Perspektivering.
- Litteraturliste med de kilder, som du foreløbigt planlægger at benytte.
- Bilag, hvis du allerede nu ved, at der kommer til at indgå sådan noget som modeller.
Selve synopsen fylder ofte omkring 5 sider, medmindre andet er angivet. Forside, litteraturliste og bilag tæller ikke med i antallet af sider.
Er du stadig i tvivl omkring, hvordan du skal lave din synopse, er der masser af steder på internettet, hvor du kan finde inspiration.
Der ligger rigtig mange eksempler på forskellige typer af synopser, som bl.a. er lagt ud af studerende i pdf-form.
Du må naturligvis aldrig kopiere fra disse, men de kan være gode at kigge igennem med henblik på at se, at der er mange forskellige måder at løse opgaven på.
Nogle er mere hensigtsmæssigt løst end andre, men det er også muligt at lære af andre fejl, så du kan undgå at komme til at begå dem selv, og de der er løst på forbilledlig vis kan til bruges til inspiration.
Synopsen behøver ikke at handle om det nøjagtig samme emne som din for at den kan bruges til at lære fra, men det er ikke usandsynligt at du også kan finde synopse med netop det emne, som du selv sidder med.
