Slim i halsen

webmaster

340 uger siden

|

13/06/2018
Sundhed
Slim i halsen
Årsager til slim i halsen og hvordan du kan lindre det.
Det er typisk at opleve slim i halsen, når man er forkølet. Det gælder også for halsbetændelse eller bihulebetændelse. Drik masser af væske, hvis du har slim i halsen. Ellers kan du læse mere her om årsager, symptomer og lindring af slim i halsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ubehageligt at have slim i halsen. Og samtidig noget de fleste mennesker har oplevet. Når der opstår slim i halsen, kan det skyldes flere ting. Slim kan komme fra næsen - eksempelvis hvis du er forkølet - men også ned bagtil i svælget, fra dine lunger, luftrør eller fra spiserøret. Ellers er det selvfølgelig oplagt at få slim i halsen fra svælget.

Slim i halsen

Når slim samler sig i halsen er det som regel på grund af forkølelse, influenza og feber eller eksempelvis en allergisk reaktion. Bihulebetændelse eller pandehulebetændelse kan også være en årsag. Ligeledes kan dårlig ånde også hænge sammen med slim i halsen, da slim producerer mange bakterier, der kan leve uden ilt. Hvis du har halsbetændelse vil et af symptomerne også ofte være slim i halsen.

Slim i halsen kan også opstå på grund af kronisk halskatar - også kaldet svælgkatar (Pharyngitis). Her vil du opleve at have kronisk ondt i halsen, som kan udvikle sig til smerter, når du synker, samt en brændende og smertefuld fornemmelse i hals og svælg. Halskatar kan opstå på grund af kronisk bihulebetændelse, som danner en øget mængde slim i halsen. 

Vores kirtler producerer op til et par liter slim om dagen, som blandt andet sørger for at rense vores luftveje. Det er derfor en vigtig funktion for kroppens organismer med slim. Slim bekæmper infektioner, filtrerer luftveje, regulerer og opretholder luftfugtigheden i kroppen og forhindrer desuden fremmede partikler i at finde vej ned i åndedrætsorganerne.

Sådan slipper du af med slim i halsen

Hvis du har slim i halsen, og det ikke vil gå væk, findes der en række ting, du selv kan gøre for at få irritationen til at forsvinde. Først og fremmest er det vigtigt at sørge for at drikke masser af vand.

Juice og te med honning er også godt.

Undgå mælk

Hvis du drikker meget mælk, kan det være en god ide at skrue ned for dit indtag, da mælk kan være med til at danne slim. Det gælder også, selvom hvis du ikke er allergisk over for mælk. Rygning er heller ikke godt, hvis man vil undgå slim i halsen. Hvis halsen bliver irriteret af cigaretrøg eller dampe fra eksempelvis en e-cigaret, kan det danne slim i halsen.

Hvis du har kronisk halskatar, kan tør luft i dine omgivelser også være med til at forværre det. Det kan være i form af støv fra kopimaskiner. Af samme grund har man ikke kopimaskiner og større printere stående i samme arbejdsrum, som man opholder sig, da maskinerne afgiver tonerpulver og støv, som kan irritere kroppens organer og luftveje, hvis man kommer for meget og for ofte i kontakt med det. 

Et godt husråd 

Et godt husråd er at blande et glas varmt (ikke kogende) vand med en fjerdedel teskefuld salt og gurgl det i halsen i nogle sekunder og spyt saltvandet ud igen. Bagefter kan du rense halsen for saltvand med rent vand. Et andet tip er at koge en liter vand, hælde det i en skål sammen med eukalyptus. Så tager du et håndklæde over hovedet, så du kan isolere varmen, så dampen ikke slipper uden for området, og så skal du indånde dampene med din næse og mund.

Et middel, der også virker generelt mod forkølelse og halsbetændelse. Et hvidløg siges at holde vampyrer på afstand, men kan også hjælpe mod ondt i halsen(som kan være en årsag til slim i halsen). Knus et fed hvidløg og sut på det i et stykke tid. Det kan du gøre et par gange om dagen, hvis du ellers kan holde det ud.

Du kan også gurgle te med natron. Natron er antibakteriel og hjælper med at slå bakterier i halsen væk. Bland en kop varm vand med en halv teske salt og en halv teske natron. Gurgl så og så spyt ud. Sådan en omgang kan du tage tre gange om dagen, men ikke mere, da natron ikke skal i kroppen i for store mængder. 

Behandling

Det kan være en god ide at bestille en tid hos en øre-næse-hals-specialist, hvis slim i halsen er kronisk og ikke vil gå væk, så årsagen til slimen kan kortlægges og eventuelt behandles. Der er også en sandsynlighed for, at slim i halsen skyldes manglende næringsstoffer, hvor b-vitaminer og zink-tilskud kan være løsningen. Dette vil du kunne tale med din egen læge om.