Nej. Det er ikke bevist, at du forsøger sandsynligheden for kræft med mindre end en dåse sodavand om dagen

Henrik Rothenbücher

279 uger siden

|

12/07/2019
Sundhed
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det viser sig at studiet er blevet fejlfortolket, og det kan derfor ikke bevises, at man forøger sandsynligheden for kræft, hvis man drikker helt ned til 100 millimeter sodavand om dagen.

Dagens topnyheder

Opdateret: Den 12. juli 2019 bragte vi her på Dagens.dk denne artikel omkring et fransk studie, hvor påstanden lyder, at du kan forøge sandsynligheden for at få kræft, selv hvis du drikker mindre end en dåse sodavand om dagen.

Desværre har artiklen vist sig at være vildledende, da der er tale om et observationsstudie, og derfor kan der ikke siges noget generelt om, hvorvidt at sukkerholdige drikkevarer er den nødvendige årsag til kræft.

Vi blev kontaktet af 'TjekDet' fra Mandag Morgen, der har talt med de franske forskere, og de fortæller, at man må have for øje, at selvom der er fundet en sammenhæng mellem sukkerdrik og kræft, så er det ikke slået fast med syvtommersøm. Det betyder med andre ord, at det ikke kan vides, om de personer der deltog i studiet, havde fået kræft uanset deres indtag af sukkerholdige drikkevarer.

Her på Dagens.dk trækker vi derfor påstanden tilbage, men lader den originale artikel stå herunder.

Kræft er en sygdom, som de fleste rigtig gerne vil undgå, men som de fleste alligevel ender med at få ind på livet på den ene eller anden måde. Uanset hvilken livsstil man holder, kan man aldrig være 100 % sikker på at gå fri fra kræft, men der er faktorer, der kan spille en rolle i, hvor stor sandsynlighed der er, for at man får det.

I Frankrig er de via forskning kommet frem til, at sodavand og juice kan have en enorm betydning for, om man ender med at få kræft eller ej.

I dette studie som amerikanske CNN har skrevet om, har de fundet frem til, at der er 18 % større sandsynlighed for at udvikle en hvilken som helst form for kræft, mens der er hele 22 % større sandsynlighed for at udvikle brystkræft. Det forudsætter dog, at man på daglig basis drikker blot 100 milliliter af en sukkerholdig drik.

100 millimeter svarer til blot en tredjedel af en normal sodavandsdåse, så det er ikke meget, man skal indtage på daglig basis, før man er i risikozonen.

Der var ingen kobling mellem lightsodavand og kræft

Mathilde Touvier der var hovedforfatter på studiet, ønskede at finde ud af, hvilke effekter der var forbundet med indtaget af de mange sukkerholdige drikke, som mange mennesker indtager på daglig basis.

Studiet kommer blot to måneder efter, at et andet studie blev udgivet, som viste, at det ikke kun er sodavand, men selv frugtjuice og saftevand med sukker, der kan føre til en tidlig død.

I det franske studie fandt de til gengæld ikke nogen kobling mellem indtag af lightsodavand og øget risiko for at få cancer. Selvom der ikke var nogen kobling i den test, så mener Mathilde Touvier dog stadig, at man bør holde lidt igen, da det ikke var en stor del af de deltagende i testen, der drak lightsodavand på daglig basis.

Folk der drak lightsodavand var ikke umiddelbart i farezonen. Foto: Shutterstock.com

Dermed har de højst sandsynligt ikke nok informationer til endegyldigt at kunne afgøre, at lightprodukter ikke kan øge risikoen for at få kræft.

Det franske studie var et omfattende et af slagsen, da forskerne holdt øje med intet mindre end 101.257 sunde voksne franskmænd. 79 % var kvinder mens de resterende 21 % var mænd.

I gennemsnit var deltagerne 42 år gamle, og de havde udfyldt to forskellige spørgeskemaer, hvorefter de blev fulgt i en periode på ni år. I perioden hvor deltagerne blev fulgt, var der 2.193 der blev ramt af kræft. 693 fik brystkræft, 291 fik prostatakræft mens de resterende 166 var forskellige former for kræft.

Eftersom studiet var et observationsstudie, var det ikke muligt at se, hvad den præcise årsag til kræfttilfældene var.