Robin Williams led af verdens værste form for demens: Nu åbner enken op om tiden før selvmordet

Sol Stoffregen

429 uger siden

|

01/10/2016
Sundhed
Den 11. august 2014 begik Robin Williams selvmord i sit hjem. Foto: Polfoto.
Den 11. august 2014 begik Robin Williams selvmord i sit hjem. Foto: Polfoto.
- Man mærker, at forstanden svigter, forklarer en læge. Men Robin Williams vidste ikke, hvorfor det skete.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I august 2014 gik et sus af den ubehagelig slags gennem verden, da nyheden om Robin Williams død ramte al verdens forsider. Den 63-årige amerikanske skuespiller og komiker havde taget sit eget liv til stor undring for fans og pressen. Men der var en årsag til ‘Mrs. Doubtfire’-skuespilleren valgte at gøre en ende på sit liv, afslører hans enke, Susan Schneider Williams nu.

I et indlæg ’Terroristen inde i min mands hjerne' i det medicinske tidsskrift The Official Journal of the American Academy of Neurology fortæller Susan Schneider Williams om Robin Williams sidste svære tid, som var plaget af frygtelig demens.

Robin var ved at miste forstanden, og han var klar over det. Kan du forestille dig den smerte, han følte, da han så, at han selv gik i opløsning? Og på grund af noget, han ikke aldrig nogensinde fik navnet at vide på eller forstod. Hverken han eller jeg kunne stoppe det. Hverken intelligens eller kærlighed kunne stoppe det, siger enken.

Susan Schneider Williams vidste heller ikke, hvad ægtemanden fejlede. Hun fik først sandheden at vide tre måneder efter hans selvmord, da retsmedicinerne afslørede, at verdensstjernen led af den sjældne form for demens ved navn Lewy Body Dementia (LBD), som både minder om Alzheimers og Parkinsons syge.

Folk med LBD mærker godt, hvad der sker, når sygdommen æder sig fast forklarer professor emeritus i alderspsykiatri og demens, Knut Engedal, som beskriver demensformen som den værste slags, til den norske avis Dagbladet

- Man mærker, at forstanden svigter. Og der er nogen, som husker lidt af disse psykotiske episoder. Nogen ved, at de ser syner og har underlige tanker, og det er en smertefuld oplevelse at vide dette, siger Knut Engedal, som påpeger, at LBD-patienter kan være klare i perioder og så pludselig se syner og fungere dårligt, til den norske avis.

Ifølge Robin Williams enke havde han masser af ubehagelige symptomer såsom paranoia, vrangforestillinger og hukommelsesbesvær,  men også problemer med at tisse, halsbrand, søvnløshed, dårlig lugtesans, 

Det var især den svigtende hukommelse og angsten, der plagede ham. Selvom Susan Schneider Williams kæmpede for at hjælpe sin mand, kunne hun intet gøre.

- For første gang kunne jeg ikke hjælpe min mand med at finde lyset for enden af frygt-tunnele. Jeg kunne ikke komme igennem til ham, når jeg fortalte ham, hvad der var sandt, skriver hun i indlægget.  

Susan Schneider Williams har skrevet det personlige indlæg for at hjælpe læger og andre fagpersoner med at blive klogere på LBD - set fra patientens og de pårørendes side.