Efter flere operationer var der ikke andet at gøre end at amputere Rasmus’ forfod. I dag er han rask efter et langt og traumatisk forløb for både ham og familien.
Det skriver Børnecancerfonden, som beskriver kræftforløbet på sin Facebook-side i et opslag, som er gået viralt.
Ni år før amputationen fik Rasmus første gang ondt i sin højre fod. Røntgenbillederne på skadestuen viste intet unormalt. De følgende måneder blev smerterne dog værre og værre. Drengen begyndte at halte.
Flere besøg hos ortopædkirurger gav ingen svar. Familien tog drengen på en privatklinik. Her afslørede en scanning et mørkt område inden i foden.
Efterfølgende blev Rasmus’ fod også scannet på Rigshospitalet. Her kunne knuden også ses, men lægerne mente ikke, det var noget alvorligt. Efter flere operationer på Hvidovre Hospital, hvor han blandt andet fik fjernet nerveknuder i foden for at mindske smerterne, var situationen uændret. Rasmus gik mere og mere mærkeligt på foden.
Han fik botox-indsprøjtninger og akupunktur. Stadig hjalp ingen af tiltagene.
- Til sidst siger lægerne, at de ikke kan hjælpe Rasmus mere. De mener, at smerterne bliver forstærket i hans hoved, fordi han har haft så ondt længe. Men jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at Rasmus har ondt i den fod. Han bliver indlagt til observation for OCD og tvangstanker, fordi han hele tiden tager sin fod op og nusser den, fortæller Rasmus’ mor, Rikke Vith.
Mistanke om spisevægring og OCD
I to år kom Rasmus i psykiatrisk behandling. Han blev indlagt med mistanke om spisevægring, fordi han var bleg og ikke spiste særlig meget.
- Rasmus er meget deprimeret. Han græder hver dag, især når vi vækker ham, og han skal ud af sengen. Da psykiaterne tager Rasmus ind til en stor undersøgelse med over 100 spørgsmål om hans mentale tilstand, får jeg simpelthen nok. Min søn er dybt frustreret, og vi er nødt til at finde noget hjælp, siger Rikke Vith.
Efter endnu en scanning på en privat smerteklinik stod det klart, at der var to store, hvide plamager i Rasmus’ fod. Der blev udført endnu en scanning på Hvidovre Hospital. Lægerne ringede allerede samme eftermiddag.
- Der sidder en stor tumor i foden, som har ødelagt bløddele og knogler. Rasmus går faktisk rundt med en brækket knogle i foden, fordi tumoren har spist alt. Vi bliver sendt på Rigshospitalet, hvor vi med det samme får at vide, at Rasmus har kræft. En PET-skanning viser, at kræftsygdommen ikke bare sidder i foden, men har bredt sig til hans lunge, og så går vi altså helt ned med flaget. Vi kan ikke mere. Udsigten til kemoterapi og kræftbehandling er alt for meget, lyder der fra hans mor.
Heldigvis havde drengens eget immunforsvar indkapslet metastasen i lungen. Derfor slap han for kemoterapi. Metastasen blev opereret ud. En biopsi viste, at det var en uhyre sjælden og meget aggressiv glomus tumor.
I juni i år fik Rasmus amputeret sin forfod. Han har nu kun hælen tilbage.
- Rasmus har det godt nu. Han er gået fra at være en tynd, udmagret og depressiv dreng til at være totalt livsglad. Han er meget gal over, at så mange mennesker ikke troede på ham, og han er gået glip af så meget af sin barndom. Han måtte også stoppe til fodbold, men nu er hans største drøm at komme til at spille igen, og allerede nu kan han faktisk løbe med sin protese – selv om man normalt slet ikke kan løbe med den slags proteser. Men Rasmus kan. Han har viljen og en masse ting, han skal have indhentet, siger Rikke Vith til Børnecancerfonden.
Hvert år får 200 danske børn kræft. Familien har delt Rasmus’ historie for at skabe opmærksomhed om sygdommen.
Læs hele historien i opslaget, som er liket næsten 4000 gange, nedenfor.
