Hvis du har et mål om at tabe dig, er der naturligvis flere måder at gribe det an på. I denne artikel får du tre gode måder at gøre det på, som er blevet delt af personlig træner Jenna Rizzo.
I en video på det sociale medie TikTok deler hun ifølge New York Times tre 'lette trin' til at opnå et vægttab forud for sommeren. Fælles for dem alle er, at de er forholdsvis nemme at give sig i kast med.
"I årenes løb har jeg lært, at det værste, du kan gøre, er at prøve at gå fra nul til 100 natten over," siger hun i sin video.
"Så her er tre ting, du kan begynde at gøre i dag, som vil give dig resultater uden at skulle ændre alt ved dit liv."
Gør det til en leg
Det første tip fra Jenna er, at du skal gøre det til en leg eller et spil. Det gør det altid meget nemmere at holde motivationen oppe.
"Du behøver ikke at bruge timevis i fitnesscentret, men du bør få din krop til at bevæge sig. En måde, jeg godt kan lide at gøre dette på med mine klienter, er at skabe en udfordring for sig selv," siger hun.
"Dette kunne være en trinvis udfordring eller at nå mindst 30 minutters træning hver dag, og at du motiverer dig selv med en belønning eller en præmie."
Jenna siger, at hvis du når dit mål om at træne mindst 30 minutter i fire dage i træk, skal du 'belønne dig selv med f.eks. en pedicure eller et lækkert karbad eller noget, der lokker dig'.
Følg 'one-scoop'-reglen
Den personlige træner kommer også med et råd om, at du tilføjer enten frugt eller grøntsager til alle dine måltider. Det vil være en bedre løsning, end at forsøge at omlægge din kost fuldstændig fra den ene dag til den anden
"Der er drysset lidt psykologi ind. Over tid vil dette forstærke og hjælpe dig med at træffe sundere beslutninger for dine måltider i fremtiden," siger hun.
American Heart Association anbefaler at spise fire portioner frugt og fem portioner grøntsager hver dag. Men det er ikke alle, der har nemt ved at gøre dette fra den ene dag til den anden. Derfor er det noget, som man gradvist skal forsøge at blive bedre til, siger Jenna.
Få mindst syv timers søvn
Syv timers søvn bør være målet for voksne, har flere undersøgelser vist, skriver New York Post. Til trods for, at det bør være et mål, så er det langt fra alle, der får tilstrækkeligt med søvn.
"Søvn er vigtigt af et væld af årsager, men mangel på søvn kan forårsage en virkelig stor forstyrrelse i dine hormoner, hvilket kan forårsage humørsvingninger, skør trang og sådan noget," siger hun.
"Så at få mindst syv timers søvn om natten vil øge din krops naturlige evne til at forbrænde fedt."