Det er ubehageligt at have ondt i hoften, og smerterne kan enten være forbigående, periodevis eller permanente, og kan have en alvorlig årsag, selvom det oftest er et problem, der forholdsvis let kan løses.
Ondt i hoften
Når voksne over 35 år eller ældre får ondt i hoften, skyldes det ofte sportslig aktivitet, men faktisk sker det også ofte ved helt almindelige dagligdags aktiviteter som at for eksempel det at sige ind eller ud af bilen, hvor hoften kommer i en yderposition eller hvis man har siddet i en uvant stilling for eksempel på hug i længere tid.
Ofte vil smerterne fortage sig i løbet af en uges tid, men sker det ikke, skal du opsøge læge.
Årsagen kan være forhold som:
- Overbelastning
- Gigt
- Muskelforstrækning
- Nedslidning
- Muskelspændinger
- Tidligere stød
- Skade på brusk eller ledlæbe
- Irritation af slimsæk eller slimhinde
Allerede omkring trediverne mister vi så småt elasticiteten i vores muskler, sener, knogler, hvilket betyder at der lettere kan opstå irritation de forskellige steder.
Det betyder, at vi kan komme ud for at opleve stivhed, ømhed og ikke mindst smerter i forbindelse med aktivitet, der ikke tidligere voldte problemer af den art. Ikke mindst fordi der ofte i løbet af trediverne kan vise sig tegn på begyndende slidgigt.
Disse problemer kan i nogen grad forebygges eller afhjælpes med styrketræning.
Ondt i hoften kan dog også skyldes andre forhold i kroppen, der ikke umiddelbart sidder i forbindelse med hoften, som for eksempel knæ, ankler og fødder og så kan hofteproblemer også have rod i lænden.
Dertil kommer, at muskler, led, ledbånd og slimsæk også kan spille ind.
Her kan du se nogle af de hyppigste årsager til at folk får hoftesmerter.
Hoftesmerter som følge af overbelastning
Hvis ondt i hoften er opstået akut eller på grund af overbelastning, vil det ofte være nødvendigt at aflaste området i en periode til eventuelle hævelser eller irritation har fortaget sig.
Nogle gange kan is hjælpe ved akutte problemer og nogle gange kan det være en god idé med medicin mod smerter i en kort periode.
Men ellers står den på ro og hvile i et stykke tid.
Når lægen har givet grønt lys, bør du overveje at begynde at styrketræne området for at forebygge, at det der kan forebygges i regionen.
Smerter i hoften som følge af slidgigt (artrose)
Har du mistanke om slidgigt, vil du typisk opleve nedsat bevægelse i hoften. Det kan være svært at få benet helt ud til siden eller knæet helt op til brystet.
Det er vigtigt, at få det udredt så hurtigt som muligt, hvis der er tale om slidgigt, når du har ondt i hoften, for jo hurtigere du kan komme i behandling, hvad end det er træning eller anden behandling, jo mere kan du mindske problemet.
Slidgigt i hoften betyder, at der er forandringer som følge slid i hofteleddet, hvor brusken er ødelagt. Årsagen kan være høj alder, men slidgigt er ikke begrænset til at først opstår, når man er nået op i alder.
Det starter ofte meget tidligere, hvorfor det er vigtigt at gribe ind, når man har konstateret de første symptomer som meget vel kan optræde i trediverne eller fyrrene.
Symptomerne er smerter fortil, i lysken og på siden af lårene, der ofte stråler ned mod knæet.
Man oplever måske, at kroppen lige skal ”gås i gang”, før smerterne aftager, men de vender tilbage igen efter lidt tid.
Større belastning på benene forværrer generne, men man kan også opleve smerter om natten og i sidstnævnte tilfælde er der tale om en fremskreden tilstand.
Større belastning af benene øger generne. Man vil gradvist få smerter i hvile og om natten. Har du har smerter om natten, er tilstanden fremskreden.
Risikoen for at få slidgigt, der ikke er aldersbetinget i hoften, stiger ved:
- Tidligere brud af hofte- eller lårben
- Misdannelse i hoften
- Betændelse i hofteleddet
- Overvægt
- Arbejde med mange løft eller tunge genstande dagligt
- Sport og dans på højt niveau
En af de vigtigste ting du selv kan gøre, er at tabe dig, hvis du er overvægtig for at mindske generne, ligesom korrekt styrketræning af området er det.
I værste fald kan operation komme på tale.
Ondt i hoften som følge af skade
Hoftesmerter kan dels opstå af en række tilstande i hoften, men også fra læsioner andre steder på kroppen, som udstråler til hoften.
Der er som oftest tale om ondt i hoften fortil.
Kvinder får ofte hoftesmerter end mænd, og når det gælder skader, er der ikke overraskende en overrepræsentation af udøvere af sport og dans som ballet, der er plaget af gener fra ondt i hoften.