Ny forskning: Derfor skal du droppe e-cigaretter med smag

Emil Ryttergaard

411 uger siden

|

30/01/2017
Sundhed
Foto: arkivfoto
Foto: arkivfoto
Damp med æble-, rabarber- eller smag af vaniljeis er farligere for dit helbred end damp uden smag, viser ny undersøgelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er mange, der i disse tider kvitter smøgerne. Den gamle Prince, Look eller Kings må lade livet til fordel for en tilværelse uden røg. 

Eller i hvert fald næsten. For mange kan ikke slippe tanken om at holde hænderne i gang, hvortil de skifter tobakken ud med en e-cigaret, som de pulser lystigt på og taler om resten af tiden i håbet om at dampen ikke er ligeså sundhedsskadelig. 

Men de dampende væsker der smager af alt fra jordbær til lakrids er faktisk meget sundhedsskadelige, viser ny undersøgelse. 

Ifølge undersøgelsen så kan damp med smagsforstærkere udvikle uacceptable høje mængder af formaldehyd og andre kræftfremkaldende stoffer, skriver The Independent

Et forskningshold ved Desert Research Institute i staten Nevada, USA har i en undersøgelse fundet ud af, at de farlige stoffer opstod, når væsken med smag blev hurtigt opvarmet for at skabe damp. Jo kraftigere smag, der blev udviklet i skabelsen af dampen, jo større blev koncentrationen af farlige, kræftfremkaldende stoffer. 

 

Læs også: Røg fra e-cigaretter er ligeså skadeligt for børn som almindelige...

- Et hvæs af en af smagsforstærkede dampe, som vi testede udsætter rygeren for uacceptable og farlige koncentrationer af aldehyder, der opstår efter forbrænding af smagsstofferne, siger professor Andrey Khylstov, der er en af forskerne bag undersøgelsen.  

Forskerne testede både dampvæsker med og uden smag, og i hver test viste de smagsforstærkende dampe at skabe langt højere koncentrationer af kræftfremkaldende biprodukter. 

I England har en offentlig undersøgelse ellers vist, at e-cigaretter er 95 procent mindre farlige end almindelige cigaretter, hvor undersøgelse konkluderede, at man skulle ordinere en e-cigaret til rygere, der gerne ville kvitte smøgerne.

Siden er den anbefaling blevet kritiseret, da en undersøgelse fra Grækenland konkluderede, at langtidseffekten af e-cigaretter endnu er usikker og at de nye rygepinde kan være skadelige for hjertet og blodomløbet. 

 

Læs også: Kenneth fik blæst hul i tungen og ødelagt sine tænder: Nu advarer...

- Disse resultater viser tydeligt, at der er brug for flere undersøgelser, der viser hvordan smagsforstærkere og tilsætningsstoffer har en effekt på dannelsen af skadelige giftstoffer i dampen fra e-cigaretter, siger Andey Khylstov.

Det var ikke dampen, der var skadelig, da amerikanske Andrew Hall dampede en helt almindelig morgen. Til gengæld fik han sit livs chok, da e-cigaretten pludselig eksploderede i munden på ham.