En gruppe læger fortæller nu, at de har fundet frem til årsagen til, at tre norske patienter har fået blodpropper efter at de har modtaget vaccinen fra AstraZeneca.
Det bekræfter Pål Andre Holme, der er overlæge og professor ved Rikshospitalet i Oslo, overfor den norske avis Verdens Gang.
Norge er det af de lande, der midlertidigt har sat AstraZeneca-vaccinen i bero. Udover Norge og Danmark har også Sverige, Bulgarien, Italien, Frankrig, Spanien og Holland midlertidigt suspenderet brugen af vaccinen.
Det skete i kølvandet på, at tre norske patienter fik blodpropper efter de var blevet vaccineret. Nu er årsagen dog fundet.
Intet andet kan forklare det
"Årsagen til vores patienters tilstand er nu fundet," siger professor og overlæge Pål Andre Holme til den norske avisen, inden han uddyber:
"Vi har årsagen. Og der er ingen andre ting end vaccinen, der kan forklare, at vi har fået den immunreaktion."Det var lægernes teori at vaccinen giver en uventet immunreaktion. Det sætter immunsystemet i sving og det resultarer i blodpropperne. Den teori har de nu fået bekræftet, ifølge Verdens Gang.
"Vi har årsagen. Og der er ingen andre ting end vaccinen, der kan forklare, at vi har fået den immunreaktion. Vaccinen tager vi for at få en immunreaktion mod det, som vi skal beskyttes mod," fortæller overlægen og fortsætter:
"Så udvikler man antistoffer. Nogle antistoffer kan så reagere på en måde, så de aktiverer blodpladerne, som i disse tilfælde, og give en blodprop."
Fredag forventes verdenssundhedsorganisationen WHO at komme med en udmelding om netop vaccinen fra AstraZeneca.