Nu er det blevet gratis for drenge

Henrik Rothenbücher

272 uger siden

|

29/08/2019
Sundhed
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Mens det udelukkende har været piger, der blev tilbudt en gratis HPV-vaccine, så kommer tilbuddet nu også til drenge.

Dagens topnyheder

Siden 2009 har det været muligt for piger i alderen 12 til 17 år at få den såkaldte HPV-vaccine, som beskytter mod livmoderhalskræft helt gratis. Tilbuddet har dog ikke været aktuelt for drenge, men det bliver der lavet om på nu.

Pr. 1. september 2019 vil det nemlig være muligt for drenge, der er fyldt 12 i år den 1. juli eller senere at få HPV-vaccinen helt gratis. Drenge kan nemlig lige såvel som piger blive ramt af kræft, som skyldes HPV.

Derfor glæder Kræftens Bekæmpelse over, at det nu er blevet gratis for drenge at få vaccinen.

“Kræftens Bekæmpelse har set frem til denne dag (I går. red.), hvor drengene nu endelig kommer med i vaccinationsprogrammet. For HPV rammer ikke kun piger, og både mænd og kvinder kan få kræft, som skyldes en HPV-infektion,” fortæller Janne Villemoes Bigaard, som er overlæge for Kræftens Bekæmpelse ifølge B.T.

Så mange bliver årligt ramt af kræft på grund af HPV

Både Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen håber på, at mange drenge vælger at tage imod det tilbud, de får helt gratis. Det skyldes, at de gerne vil have bugt med HPV, så færre bliver ramt af kræft.

Det er nemlig sådan, at der gennemsnitligt pr. år i Danmark bliver fundet mere end 800 kræfttilfælde, som skyldes HPV. Cirka 580 kvinder får sygdommen hvert år, mens tallet er 230 for mænd.

I løbet af de seneste par år har man kunnet se en fremgang i det tal af piger, der har valgt at tage imod tilbuddet om den gratis HPV-vaccine. Ifølge Statens Serum Institut er hele 61 % af pigerne fra årgang 2003 blevet færdigvaccineret, mens det for to år siden kun gjaldt 28 % af pigerne.

HPV-vaccinen til drenge beskytter blandt andet mod analkræft og kønsvorter.