Kæmpe-edderkopper invaderer dit hjem for tiden: De kan bide fra sig

Henrik Rothenbücher

278 uger siden

|

29/08/2019
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den store husedderkop er i øjeblikket helt vild med at trænge ind i dit hjem. Derfor ser danskerne i øjeblikket den meget store edderkop over det hele i landet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er stor sandsynlighed for, at du har set en ordentligt krabat af en edderkop i dit hjem i løbet af de seneste par dage. Den velkendte men utroligt store husedderkop - hvert fald i forhold til danske standarder - er i denne periode vild med at trænge ind i dit hjem.

Det skyldes både det varme og fugtige vejr, som gør, at man danskere lader deres døre og vinduer står åbne, men det skyldes også, at han-edderkopperne er på jagt efter hunnerne, og derfor trænger de ind i dit hus.

Det fortæller Morten D.D. Hansen, der er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus til B.T.

“Normalt gemmer de sig ude i skuret eller bag en mørk fryser, hvor de sidder i deres store tragtspind. Men på et tidspunkt – og det er nu – går der hunner i den, og så skal hannerne på jagt efter damer,” fortæller han til mediet.

Det vrimler med dem på de sociale medier

Også på de sociale medier bliver de store edderkopper spottet hele tiden. Det skyldes blandt andet Instagrammeren Anders Hemmingsen, der videredeler indhold, som andre mennesker sender til ham.

På det seneste har mange folk delt deres videoer af de gigantiske edderkoppe, der kribler og kravler rundt på gulve, vægge og i senge.

Der er næsten ingen grænser for, hvor de store ‘bæster’ kan finde på at gå hen. B.T har i dag bragt en historie med Den Store Bagedyst-deltager, Annemette Voss, der vågnede op ved, at det kildede på hendes tunge.

Det viste sig, at det var en ordentlig husedderkop der havde fundet vej til Bagedyst-vinderens mund, og det gav hende et kæmpe chok.

Husedderkoppen ser måske en anelse farlig ud på grund af dens størrelsen, men faktum er, at den ikke er spor farlig. Den kan højst finde på at bide fra sig, men det gør ikke særlig ondt.

Museumsinspektøren fortæller i sit interview med B.T, at det nærmere føles som et myggestik end et hvepsestik, men at det naturligvis gør mere ondt desto større edderkoppen er.

Har du oplevet de store bæster i dit hjem?