Mor er gravid i 8. måned, da hun pludselig falder død om - et mirakel redder det ufødte barn

Sol Stoffregen

420 uger siden

|

30/11/2016
Sundhed
31-årige Pamela Ewart elskede at være sammen med børn og havde glædet sig til at blive mor. Foto: Privat.
31-årige Pamela Ewart elskede at være sammen med børn og havde glædet sig til at blive mor. Foto: Privat.
Den 31-årige kvinde fik voldsom hovedpine og blev skidt tilpas.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I søndags blev gravide Pamela Ewart i stor hast bragt til hospitalet med voldsomme smerter i hovedet. Men lægerne kunne ikke redde den 31-årige skotske kvinde, der var otte måneder henne i sin graviditet, skriver The Mirror.

Mandag morgen døde den kommende mor på Monklands Hospital i det sydlige Skotland efter at have døjet med voldsom hovedpine i timevis og følt sig utilpas. Det lykkedes dog lægerne at få Pamelas lille babypige ud af maven i sidste øjeblik.  

Pigen, der har fået navnet Poppy, kæmper for sit liv med sin far, Alastair Robertson, der våger over hende. 

- Hun har det fint, og lægerne lader til at være tilfredse med hende. Men de næste 48 timer er kritiske for hende, fortæller pigens farfar George Robertson. 

Alastair, som var forlovet med Pamela, og resten af familien er dybt chokerede og knuste over hendes uventede død og venter på svar på, hvorfor den kommende mor pludselig døde. 

- Vores hoveder er helt ødelagte lige nu. Vi har brug for et par dage til at fordøje det her, lyder det fra George Robertson.

Siden det tragiske dødsfald er det strømmet ind med rørende hyldester til Pamela, der var meget vellidt blandt venner, naboer og på sit arbejde i et legeland, som holder lukket på mandag for at vise Pamela den sidste respekt. 

Et ligsyn senere på ugen vil vise, hvad der tog livet af den kommende mor.