Mand havde ondt i maven - lægerne måtte hive kæmpe krabat ud gennem hans mund

Emil Ryttergaard

411 uger siden

|

31/01/2017
Når ens maveonde ikke går væk efter et toiletbesøg, så er det på tide at gå til lægen. Det gjorde denne mand - og personalet blev meget forbløffede over indholdet af hans mavesæk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mavesmerter er svære at have med at gøre. 

Otte ud af ti gange går smerterne væk efter et besøg på toilettet, men det skete ikke for en unavngiven indisk mand. 

På hospitalet udførte lægerne flere test, der hurtigt kunne fastslå, at manden ikke led af ordinære smerter, skriver Daily Mail

I mandens mavesæk gemte der sig nemlig en næsten to meter lang bændelorm, og de store smerter skyldes, at parasitten havde fæstnet sig til mandens tarme og mavesæk.

Kirurgerne fjernede den næsten to meter lange krabat ved at hive den ud af mandens mund, og lægerne fandt også ud af, at dele af ormen havde spolet sig sammen og lagt sig ned i hans tyndtarm. 

Foto: New England Journal of Medicine

Efter den timelange operation fik manden tilskrevet antibiotika til at fjerne eventuelle rester fra ormen, og siden er mandens smerter forsvundet som dug fra solen.

Kirurgen bag proceduren, Dr. Cyriac Phillips, sagde efterfølgende, at det var den længste bændelorm, som han nogensinde havde set i hele sin karriere. 

Lægerne mener, at manden har fået bændelormen ved at spise råt og for gammelt svinekød, hvor små larver havde gemt sig i kødet, som siden udviklede sig i mandens tarme. 

Bændelormen fra svin er langt den farligste type, da ormen er aggressiv og kan fæstne sig til livsvigtige organer i kroppen. En engelsk mand blev i 2014 opereret i hjernen for at få fjernet en løbsk bændelorm fra svin.

Det vidner blot om, hvor vigtigt det er at gå til lægen og holde kroppen sund, og særligt hvis man finder en bums på ryggen på størrelse med en pandekage