Når vinteren banker på døren, gør forkølelsen ofte det samme.
Det er sæson for hoste, snue og ondt i halsen, og vi er mange, der længes efter en nem løsning, der kan tage toppen af ubehaget.
Og løsningen kunne måske ligge lige der i dit køkken.
En læge, der går under navnet Dr. Joe MD på TikTok, har delt et gammelt husmortrick, som kan være svaret på din vinterhoste. Og nej, det kræver hverken avancerede piller eller fancy udstyr. Kun to simple ingredienser:
Honning og løg.
Sådan virker mirakelblandingen
Dr. Joe forklarer, hvordan det hele starter med, at du skærer et løg i skiver og hælder en god portion honning over.
"Honningen vil begynde at gære og udvinde løgenes antiinflammatoriske stoffer," lyder det.
Ifølge lægen er begge ingredienser kendt for deres helbredende egenskaber. Honningen har en naturlig beroligende effekt på halsen, mens løg indeholder svovlforbindelser som allicin, der både kan bekæmpe bakterier og lindre inflammation.
Sammen kan de to helte i køkkenet løsne slim og lette dine vejrtrækningsproblemer.
Sådan gør du
Vil du prøve kuren? Så er opskriften lige til:
Skær et løg i tynde skiver og læg dem i en skål.
Overhæld løget med honning og lad blandingen trække i et par timer.
Tag en teskefuld af saften 4-5 gange om dagen.
Det er dog ikke kun TikTok-læger, der bakker op om midlet. Også det britiske magasin Gardeners' World roser opskriften og beskriver løgets antibakterielle egenskaber kombineret med honningens lindrende effekt som et simpelt, men effektivt middel mod forkølelse.
Men pas på de mindste
Dr. Joe har dog en vigtig advarsel: Babyer under et år må ikke få honning, da der er risiko for botulisme – en sjælden, men farlig madforgiftning. Og hvis dine symptomer bliver alvorlige eller ikke forbedres, bør du selvfølgelig kontakte din læge.
Så næste gang halsen kradser, og næsen løber, kan du måske finde trøst i dit eget køkken. Skær løgene, grib honningen, og se, om denne generations gamle opskrift kan blive din nye vinterredning.