Kold lungebetændelse

Kold lungebetændelse: Mens almindelig lungebetændelse typisk opstår ved at mikroorganismer fra næsen og svælget (virus, bakterier, svampe m.m.) breder sig til de nedre luftveje, så smitter kold lungebetændelse fra andre personer via indånding af mikroorganismerne.

Det er en udbredt opfattelse, at kold lungebetændelse er en særlig farlig lungebetændelse, da man ikke får feber under sygdommen, men dette er forkert. Alle med kold lungebetændelse har feber - dog ofte ikke så høj som ved almindelig lungebetændelse.

Sygdommen er derfor i langt de fleste tilfælde ikke alvorlig og kan behandles med antibiotika. Sygdommen er heller ikke så farlig som almindelige lungebetændelse.

Hvad er kold lungebetændelse?

Sygdommen skyldes betændelse i luftvejene efter smitte med mikroorganismen Mycoplasma pneumoniea. Navnet skyldes en særlig reaktion i blodet, som viser sig, når man undersøger det på et laboratorium, og derfor har betegnelsen ‘kold’ ikke noget at gøre med, om man har feber eller ej.

Hvordan bliver man smittet?

Når man bliver smittet med Mycoplasma pneumoniea, sker der ved kontakt med luftvejssekret (opspyt, slim) fra en anden person, der er smittet med mikroorganismen.

Smitten kræver forholdsvis tæt kontakt, og derfor smitte denne form for lungebetændelse især mellem familiemedlemmer, i skoler eller i daginstitutioner, hvor børn er tætte sammen.

En Mycoplasma-infektion er da også mest almindelig hos børn og unge i alderen 5-20 år. Til gengæld er sygdommen ofte mere alvorlig hos midaldrende og ældre.

Symptomer

Fra man er smittet med Mycoplasma pneumoniea går der typisk to til tre uger, til man begynder at få symptomer. De vil typisk vise sig som:

• Hovedpine
• Muskelsmerter
• Lette halssmerter
• Tør hoste
• Feber

Behandling

Hvis man oplever ovenstående symptomer, bør man tage sin temperatur og ved vedvarende feber i mere end et par dage, bør man kontakte sin læge.
Viser symptomerne sig i særlig slem grad eller har man meget besværet vejrtrækning, skal man kontakte vagtlægen.

Hos lægen ville han/hun foretage en undersøgelse for at fastslå, hvorvidt der er tale om kold lungebetændelse.

Hvis infektionen ikke har resulteret i almindelig lungebetændelse, vil smitten gå over i løbet af en uges tid. Hvis lægen derimod vurderer, at det er nødendigt med behandling - typisk hvis smitten har udvidet sig til lungebetændelse - vil man blive behandlet den med antibiotika.

Symptomerne vil dog ofte vare flere uger, selvom man er rask. Det vil sige, at man ofte vil blive ved med at hoste efter ophørt antibiotika behandling.