Vi lærer fra barns ben, at når uheldet er ude, griber vi normalt telefonen og ringer 112.
Men desværre er opkaldet til alarmcentralen mere hyppigt end hvad godt burde være.
Et nyt forskningsprojekt fra Præhospitalet i Region Midtjylland har kortlagt fænomenet med såkaldte "hyppige indringere", og resultaterne er opsigtsvækkende.
En af de mest markante figurer i undersøgelsen er en mand i 50'erne, som i rapporten bliver kaldt Kaj. Kaj har ringet til alarmcentralen hele 116 gange det seneste år.
Det skriver Videnskab.dk.
Kaj er ikke alene om sin flittige brug af 112. Forskerne har identificeret 413 borgere i Region Midtjylland, der har ringet til alarmcentralen fire eller flere gange på et halvt år. De 413 personer stod for tilsammen 1.803 opkald, svarende til omkring seks procent af alle opkald i perioden, selvom de kun udgør 0,03 procent af regionens befolkning.
En blandet gruppe med fælles træk
Undersøgelsen, ledet af ph.d. og medicinsk antropolog Camilla Brændstrup Laursen og lektor Tine Bennedsen Gehrt, afslører, at de hyppige indringere er en blandet gruppe.
Alderen varierer fra to til 96 år, men næsten en femtedel er mellem 51 og 60 år. Der er også en lille overvægt af mænd blandt dem, der oftest ringer efter hjælp.
Mangel på hjælp og komplekse problemer
En fællesnævner for mange af de hyppige opkaldere er en følelse af utilstrækkelig hjælp fra det eksisterende velfærdssystem.
Kaj forklarer, at han ofte ringer 112 efter at have ringet forgæves til andre hjælpelinjer som Livslinien, og at ikke føler sig hjulet af "velfærdsdanmark". Mange af de hyppige opkaldere er socialt udsatte borgere, der kæmper med ensomhed, hjemløshed, krigstraumer, kroniske sygdomme eller komplekse familieforhold.
Forskerne konkluderer, at mange af disse borgere har svært ved at navigere i sundhedssystemet og derfor ringer 112, selvom de sjældent har brug for den type akut hjælp, som alarmcentralen kan tilbyde.
"Borgere som Kaj har brug for hjælp, når de ringer 112. Men de har sjældent brug for den hjælp, som 112 kan give dem. Derfor er der behov for at tænke alternativt, hvis vi skal hjælpe disse borgere hensigtsmæssigt," siger forskerne.
Resultaterne af det videnskabelige projekt er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.
