Infektionstal lyder ikke rart og det er det heller ikke, hvis de er høje, men til gengæld er der ingen ben i at få dem taget.
Infektionstal
Hvis din læge har mistanke om, at du har en infektion, så bliver der taget en række blodprøver, og det er via dem, man kan se, hvad de pågældende Infektionstal er.
Der bliver typisk målt på de hvide blodlegemer, der også kaldes leukocytter og der bliver målt på mængden af C-reaktivt protein (CRP) og måske det der hedder en differentialtælling.
Hvilket prøver der tages i forbindelse med infektionstal, afhænger af både situationen, hvilke mistanker lægen har om en evt. diagnose.
Men hvad betyder så alle de fancy ord i forbindelse med infektionstal?
Tre ting der testes for
Der er som sagt overordnet tre ting der testes for i forbindelse med infektionstal:
- Hvide blodlegemer (leukocytter)
- C-reaktivt protein (CRP)
- Differentialtælling
Hvide blodlegemer (leukocytter)
Når får en infektion eller en eller anden form for betændelse eller inflammation i din krop, vil antallet af hvide blodlegemer ofte stige, fordi immunforsvaret nu er blevet aktiveret.
Antallet af leukocytter i blodet kan altså vise, om der er noget i gærde.
Differentialtælling
Når lægen nogle gange også vælge at der skal laves en differentialtælling, så er det fordi, at denne kan vise antallet af de forskellige undertyper der findes af leukocytter.
Det er altså en slags uddybning af informationen, som man får her, og denne prøve kan være vigtig, hvis man skal afgøre om en for eksempel en lungebetændelse skyldes en virus eller en bakterie.
Og hvorfor er det så vigtigt med infektionstallene i dette eksempel?
Det er det fordi, at en infektion med bakterier ikke nødvendigvis skal behandles på samme måde som en infektion, der skyldes en virus, og her er lungebetændelsen et rigtig godt eksempel på, at det kan være vigtigt at gå i dybden med infektionstal.
I tilfælde hvor en lungebetændelse skyldes en virus, er der nemlig ikke så meget at gøre end at vente på at den går i sig selv igen, mens man plejer sig selv med kamillete og hvile.
Antibiotika virker nemlig ikke til den type, men hvis lungebetændelsen har rod i en bakterie, så kan det meget vel vise sig nødvendigt at behandle med antibiotika for at få udryddet symptomerne.
C-reaktivt protein (CRP)
C-reaktivt protein altså CRP bliver dannet i leveren. Man ved ikke alt om, hvad det kan, men lægerne mener at det har flere opgaver og deriblandt er knyttet til immunforsvaret.
Det sker ved, at det binder sig til de mikroorganismer, der har invaderet kroppen og på den måde dødsmærker dem, så de leukocytter, der har til opgave at angribe dem og tage dem ud af spillet, lettere kan genkende dem.
Stigningen i C-reaktivt protein er som regel større, hvis infektionen skyldes en bakterie end hvis der er tale om en virus.
Men CRP kan også være nyttig på andre tidspunkter, når det ikke drejer sig om at diagnosticere.
Den kan for eksempel også bruges til at følge op med, når behandlingen er startet, og man har behov for at holde øje med, hvordan inflammationen udvikler eller afvikler sig.
Hvad skal infektionstallet ligge på?
Ved måling CRP ser vurderingen af infektionstallet, således ud:
CRP er 5 mg/l eller mindre: Dette anses for at være så meget inden for normalen, at det er ret usandsynligt, er tale om en infektion, der kræver behandling.
CRP er mellem 10 og 20 mg/l: Her er der tale om et lettere forhøjet infektionstal. Det kan for eksempel være i forbindelse med virusinfektioner som forkølelse eller influenza, men også den mere alvorlige betændelse i bugspytkirtlen.
CRP er mellem 20 og 60 mg/l: Her kaldes det for moderat forhøjet. Når tallet når herop, kan der være tale om tilstande som halsbetændelse, som følge infektion med bakterier, men navnlig i den høje ende af skalaen, kan der være tale om ondartede sygdomme og kronisk inflammation som ses ved autoimmune sygdomme som Colitis Ulcerosa og Morbus Crohn, der begge sidder i tarmene.
CRP er mellem 60 og 300 mg/l: Her taler vi om svært forhøjet CRP og altså meget alvorlige, kroniske eller akutte infektioner med bakterier, såsom lungebetændelse.
Er der for eksempel tale om en kronisk gigt-tilstand, vil vi typisk være helt oppe i denne ende, men de store tal ses også hos folk der lige har gennemgået kirurgi eller traumer, fordi kroppen jo så er på overarbejde.
