Du bruger dem hver dag og hele tiden, dine hænder, men måske fortjener de lige at blive studeret lidt nærmere. Ifølge håndlæsning er du nemlig intet mindre end den heldigste i verden, hvis din håndflade har en helt særlig linje.
Det skriver hjemmesiden Wikr.
Hvis mindst en af dine hænder har den betydningsfulde linje, betyder det ifølge kiromanti, der er læren om håndlæsning, at dit liv vil være fyldt med ekstraordinært meget held.
Det er den her lille, men betydningsfulde linje, du skal kigge efter.
Selvfølgelig kan du opleve problemer og modstand ligesom alle andre, men håndlæsere tolker altså aftegningen sådan, at du er beriget med en vogtende engel, der passer på dig og hjælper dig, når du har allermest brug for det. Det er også den beskyttende engel, der har givet navn til aftegningen, som lyder navnet “Angel Line”.
I det hele taget mener tilhængere af kiromanti, at hænderne afspejler vores livsrejse og skæbne, og at håndens markeringer og mønstre, dens facon, fingre og andre små detaljer, kan fortælle om blandt andet kærlighed, sygdom, parforhold og fremtid.
Selvom håndlæsning ofte møder skepsis og kritik, står det fast, at overbevisningen overlevet i tusindvis af år. Ældgamle hinduskrifter tyder på, at man allerede længe før Kristi fødsel har studeret håndfladerne.
Vil du selv forsøge at aflæse dine hænder, er der masser af guides på internettet, men vær opmærksom på, at der kan være forskellige retninger inden for kiromanti og dermed forskellige måder at fortolke hændernes aftegninger på.