Hvis din diller er en ”skævert”, bør du muligvis gå til læge omgående

K P

425 uger siden

|

31/10/2016
Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er visse tegn, man ikke skal overse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En krum penis kan være ganske normalt, men det kan også være et tegn på, at den forsøger at vise dig vejen hen til din læge.

Hvis ikke drejningen er medfødt, kan det således være et tegn på, at du har ” Peyronies sygdom”, som kræver, at du lader en professionel vurdere sagen.

Peyronies sygdom er en betændelsestilstand, der giver arddannelser i vævet i tissemanden, og det kan i værste tilfælde få den til at bøje hele 90 grader - og selvsagt gøre det en kende svært at bruge værket.  

- I starten præges tilstanden af smertefulde erektioner og tiltagende deformitet af penis. Næste stadium er kendetegnet ved stabiliseret deformitet, og smerterne bliver mindre udtalte. Betændelsesstadiet går gerne over i løbet af et år og kan efterlade aragtig fortykkelse i penisvævet - et såkaldt plaque - nogle gange med udbredelse udover penisskaftet. Resultatet kan være nedsat erektionsevne, en timeglasformet erigeret diller eller slet og ret en skæv penis, skriver sundhed.dk om tilstanden, skriver sundhed.dk.

Oplever du, at din manddom bliver til en krummerik ved rejsning, at du har fortykkede, ømme knuder i svulmelegemerne,  og at den er øm eller gør direkte ondt samt en mindsket grad af lyst til sex eller problemer med at gennemføre det, kan du være en af de op mod ni procent af befolkningen, der lider af problemet. Du bør med andre ord gå til læge, hvis du oplever disse symptomer.