For nylig tabte tre udenlandske kulturberømtheder alle kampen til kræften. Først var det heavy metal-ikonet Lemmy Kilmister, efterfølgende rock-legenden David Bowie og senest den engelske skuespiller Allan Rickman.
De tre dødsfald fandt alle sted på under en måned og har sikkert mindet mange om, at ingen desværre kan vide sig sikker mod den dødelige sygdom.
Heldigvis er der dog gode nyheder i vente, da kræfteksperter nu peger på, at vi indenfor de næste 10-15 år vil være i stand til at blokere næsten alle kræftformer ved hjælp af intelligente lægemidler. Det fortæller Jørgen H. Olsen, der er forskningschef hos Kræftens Bekæmpelse til Dagens.dk.
Ingen giftvirkning
- Hvis vi kigger på den udvikling, som kræftforskning er inde i, så er der absolut tale om positive udsigter, og med udviklingen af nye intelligente lægemidler vil vi i fremtiden kunne bremse næsten alle kræftsygdomme og mindske dødeligheden markant, lyder det fra Jørgen H. Olsen.
Han forklarer, at de fremtidige behandlingsmetoder, i modsætning til kemoterapi og strålebehandling, ikke medfører nogen giftvirkning for kroppen.
- De nye intelligente lægemidler fungerer på en helt anden måde end f.eks. kemo, der jo har en øvre grænse for, hvor længe man som patient kan modtage behandling. Ved kemoterapi og strålebehandling rammer man ikke kun kræftcellerne, men også de raske celler, hvilket skader kroppen på lang sigt, og derfor må man til sidst afbryde behandlingen. De nye lægemidler, derimod, vil ikke have nogen giftvirkning på kroppen, og man kan derfor fortsætte behandlingen hele livet, forklarer Jørgen H. Olsen.
Læs også: Forskere: Aspiriner fordobler kræftpatienters overlevelseschance
Skræddersyet behandling
De fremtidige behandlingsmetoder, som man i en årrække har forsket intenst i, indebærer blandt andet udvikling af forskellige lægemidler, som er rettet mod specifikke kræftsygdomme.
Dermed er tanken, at vi i fremtiden skal kunne ’skræddersy’ konkrete behandlingsforløb til patienter med forskellige kræftsygdomme.
- Der forskes i øjeblikket hele tiden i at finde og kortlægge nye processer, der er unikke for hver enkelt kræftcelle. Denne forskning gør, at vi bedre kan udvikle medicin, der kan bremse kræften. Det gøres ved, at vi kigger mere på hver enkelt kræftsygdom og ud fra dén skræddersyr en bestemt behandlingsform, fortæller Jørgen H. Olsen.
Denne behandlingsform vil formentlig være dyr i starten, men på sigt vil prisen falde, så det bliver den gængse behandlingsform verden over.
- En endegyldig kur mod kræft finder vi ikke lige foreløbigt, men det er heller ikke den vej, vi skal. De fremtidige behandlingsformer, der kan bremse kræft, er helt klart den vej, vi skal indstille os på, lyder det fra Jørgen H. Olsen.
Læs også: Danske forskere opdager muligt supervåben mod kræft
Flere får kræft, men færre dør
Et kig på de nuværende kræft-statistikker viser, at flere danskere stadig får konstateret kræft, men at stadig flere også overlever sygdommen.
Ifølge Jørgen H. Olsen er der dog primært gode nyheder at spore i disse tal.
- Det er rigtigt, at der fortsat er flere, der får konstateret kræft, men samtidig stiger gennemsnitsalderen jo også, og da kræft hyppigst ses hos ældre, så skal stigningen ses i denne kontekst.
- Justerer man for aldersforskydning, så har tallet (for mennesker, der får konstateret kræft red.) faktisk været let faldende siden omkring årtusindeskiftet, hvor rygekampanger og ny medicinbehandling for alvor fik knækket den ellers stigende ryger-kurve, som vi har oplevet siden 1940’erne, uddyber Jørgen H. Olsen.
Læs også: Mor til Rikke: 'Min datter græder af smerte i badekarret, når de andre børn går i skole'
Kræft skal stadig forebygges
Selvom der dermed er grund til glæde med udsigterne til en mindre revolution indenfor kræftforskning, så forklarer Jørgen H. Olsen, at vi ikke må glemme, hvor vigtigt forebyggelse er i kampen mod kræft.
- Ganske vist byder fremtiden bestemt på positive udsigter, men vi må stadig ikke undervurdere, hvor vigtig forebyggelse er, hvis vi skal undgå at få kræft. 40 procent af alle kræftramte kender grunden til deres kræftsygdom, så vi skal fortsat sættes fokus på vores levevaner, arbejdsmiljø og andet, der kan have indvirke på vores helbred.
Læs også: Fire familier inviterer indenfor: Sådan er det at have et kronisk sygt barn
Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:
