Forskere slår fast: A-mennesker lever længere end B-mennesker

Emil Ryttergaard

344 uger siden

|

13/04/2018
Sundhed
Hvis man godt kan lide at fise den af under dynen, lever man end A-mennesker. Foto: Shutterstock
Hvis man godt kan lide at fise den af under dynen, lever man end A-mennesker. Foto: Shutterstock
Der er én afgørende forskel mellem de to typer af mennesker, hvilket gør at B-mennesker lever kortere liv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er langtfra alle, der springer ud af sengen, når vækkeuret eller alarmen på telefonen ringer, før fanden får sko på.

Men det kan godt være at man skal begynde at ændre sine vaner, så man hurtigere kan komme ud af fjerne.

De mennesker der hellere vil ligge og fise den af under dynen, de såkaldte B-mennesker, de gør faktisk deres helbred en bjørnetjeneste. For i gennemsnit dør B-mennesker tidligere end deres morgenfriske medmennesker, skriver TV2.

Det viser et nyt amerikansk studie, der har fulgt 500.000 briter i seks et halvt år.

Og her har forskerne fundet ud af, at B-mennesker har 10 procent højere risiko for at dø før tid end A-mennesker.

Ifølge forskerne er det nemlig dræbende for mange mennesker at skulle møde fra 9 til 17 hver dag.

- Vi burde diskutere at tillade B-mennesker at møde senere og holde senere fri, siger Malcolm von Schantz, der er professor på University of Surrey, som sammen med Northwestern University står bag studiet.

Når alarmen på telefonen går af om morgenen, så Foto: Shutterstock

Samfundet er gearet til at man skal arbejde i et bestemt tidsrum med alle andre, og det giver store helbredsmæssige problemer, da B-mennesker ikke får nok søvn.

- B-mennesker kan umuligt tilpasse sig det A-samfund, vi lever i. Derfor bør B-mennesker møde senere – både for deres helbreds skyld, men også fordi de er klarest i hovedet på et senere tidspunkt af døgnet – og det påvirker lønnen, siger den danske søvnekspert Mikael Rasmussen til TV2.

Han stod bag en dansk undersøgelse for Rockwool Fonden, der allerede i 2011 kunne afsløre, at B-mennesker i gennemsnit tjener 7 procent mindre i løn end A-mennesker.  

Det skyldes overvejende, at B-mennesker har et andet søvnmønster, hvor de er mere friske sent på eftermiddagen, sammenlignet med A-mennesker, der vågner friske og veludhvilede, men som hurtigere bliver trætte om aftenen. 

David sagsøger chef for mobning: Chefens ulækre vane blev for meget