Fødevarestyrelsen advarer: Pas på paté med plaststykker

Sol Stoffregen

432 uger siden

|

09/09/2016
Sundhed
Foto: Jens Dresling/Polfoto.
Foto: Jens Dresling/Polfoto.
Stort parti paté kaldes tilbage efter kedeligt fund.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tulip Food Company er nødt til at trække Pålægsslagterens krydderpaté tilbage, da der er fundet hvide plastikstykker i produktet. 

Det oplyser Fødevarestyrelsen, der opfordrer til, at forbrugere ikke spiser den pågældende paté.

Pålægsslagterens krydderpaté er i rund folieemballage med 250 gram og har bedst før-datoen: 23.09.2016. Produktet kan også kendes på teksten: DK 304 EF.

Lidt-butikker landet over har solgt patéen i en såkaldt mix-karton bestående af Pålægsslagteren krydderpaté 250g og hvidløgspaté 250g. Fødevarestyrelsen understreger, at det kun er krydderpatéen, der er mistænkt for at indeholde plastikstykker og derfor skulle hvidløgspatéen være sikker at spise.

Det anbefales, at forbrugere, der har købt produktet smider det ud, eller leverer det tilbage til købsstedet.