Farlig dille på nettet: Børn skader sig selv alvorligt

Emil Ryttergaard

412 uger siden

|

26/01/2017
Sundhed
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Røde mærker og væskende sår på armene er et kendetegn på den seneste internetdille, som flere børn og unge kaster sig ud i netop nu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Narrestreger, pratical jokes og pinlige eller smertefulde udfordringer er blevet almindelige blandt børn og unge på Facebook og Youtube.

Det kan være svært som forældre altid at være klar over, hvad sønnike foretager sig på nettet derhjemme - time efter time foran skærmen.

Sikkert er det, at de farlige narrestreger på nettet kan skade børn og unge alvorligt, hvilket billeder af den seneste skøre trend på nettet tydeligt illustrerer.

På nettet florerer der nemlig flere videoer, hvor unge udfører den såkaldte 'salt og is- udfordring', der kan forårsage ødelæggende skader på huden. Det skriver Daily Mail

Ved at lægge salt og is på huden opstår der en kemisk reaktion, hvor at huden fryser ned til en temperatur på -17 graders celsius, og så gælder det ellers om at holde den brændende masse på huden ud i længst tid foran et snurrende kamera, så vennerne på nettet kan kigge med.

Foto: Facebook

Foto: Facebook

Udfordringen er selvsagt farlig og kan skabe svære forbrændinger. Flere teenagere i særligt USA og England er blevet indlagt på hospitalet med tredjegradsforbrændinger. 

- Vær venlig at advare jeres børn og teenagere om ikke at tage del i denne udfordring på nettet, advarer politiet i West Yorkshire i England på Twitter. 

Foto: Facebook

Foto: Facebook

En anonym kvinde fra Swansea i England beretter om, at hendes søn har fået permanente nerveskader i hånden efter at have taget del i udfordringen. 

- Han kan godt føle noget omkring såret, men intet i selve såret. Det er ligesom en meget alvorlig frostskade, og det kunne være blevet inficeret og have skadet organerne.   

Det Engelske Nationale Center for Børnemishandling og Selvskade mener, at skolerne skal være opmærksomme og kigge efter børnene med skader, skriver Daily Mail.

Det var ikke en internettrend, der var skyld i skaderne i Andrews ansigt, som gik viralt forleden. Hans e-cigaret eksploderede i munden på ham, så han mistede syv tænder.