Er mit barn deprimeret? Her er symptomerne og hvordan du kan hjælpe

webmaster

387 uger siden

|

19/07/2017
Sundhed
Er mit barn deprimeret
Foto: Shutterstock
Akkurat ligesom voksne kan børn opleve at være deprimerede. Børnedepressioner er forskellige fra de sædvanlige humørsvingninger og følelsesmæssige ændringer, der finder sted, imens børnene vokser op.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Med andre ord, hvis et barn ser trist ud, så betyder det ikke nødvendigvis depression. Men når tristheden fortsætter i nogen tid, eller hvis barnet udvikler en usædvanlig adfærd, der forstyrrer normale aktiviteter som hjemmearbejde, hobbyer, det sociale liv eller familieforhold, så kan det være et symptom på depression. Men vær ikke bange, fordi selv om depression er en alvorlig sygdom, så kan den behandles.

Hvad er symptomerne på depression hos børn?

Ifølge børnepsykiatere kan et af følgende symptomer betyde, at dit barn lider af depression:

  • Konstant tristhed, gråd eller har let til tårer
  • Modløshed
  • Lavere interesse for hobbyer og andre (tidligere) yndlingsaktiviteter
  • Konstant uinspireret udstråling, lav energi og ensomhed Tilsyneladende manglende evne til at opleve glæde er et kendetegn for depression
  • Selvisolering og dårlig kommunikation, så barnet således ikke har nogen motivation til at lege eller deltage i sociale aktiviteter
  • Lav selvtillid og tilsyneladende skyldfølelse. Hvis du spørger sådanne børn, om de føler sig betydningsfulde, så vil de sandsynligvis sige nej.  
  • Højere sensitivitet overfor fiasko eller afvisning
  • Øget fjendtlighed, vrede og irritabilitet
  • Problemer med at skabe kontakt med andre
  • Klager konstant over hovedpine, mavepine eller andre fysiske lidelser
  • Fravær eller dårlig præstation i skolearbejdet
  • Reduceret fokus
  • Mstørre ændringer i spise- og sovevaner
  • Forsøger eller taler om at flytte hjemmefra
  • Tænker eller taler om at skade sig selv eller begå selvmord

Eksperter understreger, at du har brug for at kende dit barn, så du kan se eventuelle ændringer i adfærd. Og når sådanne ændringer sker, skal du ikke ignorere dem.

Og når som helst du er bekymret for dit barn, tag barnet med til et check-up. Vær i overensstemmelse med dit barn og brug din intuition. Dette er tegn på godt forældreskab.

I de fleste tilfælde tager forældrene barnet til en børnelæge. Andre går direkte til en børnepsykolog eller børnepsykiatriker. Vælg dog ikke øjeblikkelig behandling. Sørg for at få en korrekt diagnose først.

Hvordan diagnostiseres depression hos børn?

Når symptomer på depression fortsætter i mere end to uger, bør du nok arrangere et møde med barnets læge for at sikre, at der ikke er fysiske årsager til depressionen. Dette sikrer, at dit barn får en passende behandling. Rådgivning hos en specialist i børns mentale sundhedspleje tilrådes også.

En mental sundhedsvurdering vil bestå af et interview med dig eller barnets primære omsorgsperson. En psykologisk test vil muligvis også blive foretaget. Du kan også blive bedt om at indsamle oplysninger fra lærere, skolekammerater og bedste venner. Dette vil være nyttigt i forbindelse med at afgøre, hvorvidt symptomerne er konstante under dit barns forskellige aktiviteter, og om der er en afvigelse fra tidligere adfærdsmønstre.

Selvom der ikke findes nogen specifik medicinsk eller psykologisk test for at bekræfte et tilfælde af barndomsdepression, kan værktøjer såsom spørgeskemaer til forældre og barnet, ud over personlige oplysninger om barnet, hjælpe med at diagnosticere depression hos barnet. I nogle tilfælde kan terapisessioner og spørgeskemaer føre til opdagelse af andre problemer som ADHD, OCD og adfærdssygdom; der kan bidrage til depressionen.

Hvordan behandles en depression hos børn?

Behandling for depression hos børn er den samme som for voksne. Behandlingsmuligheder omfatter rådgivning (psykoterapi), medicin og en kombination af begge. Alvorligheden af ​​symptomerne vil ofte afgøre den behandling, som den mentale sundhedsspecialist anbefaler for dit barn. I tilfælde af milde symptomer kan den første behandlingsmulighed for eksempel være psykoterapi og sandsynligvis antidepressiva, hvis der ikke er nogen forbedring med terapisessionerne.

Der findes mange antidepressive midler på markedet. I USA har FDA godkendt fluoxetin til børn fra minimum 8 år og escitalopram for børn i alderen 12 år og ældre. Det er værd at bemærke, at antidepressiv medicin skal bruges med forsigtighed. Nogle patienter oplever muligvis ingen forbedringer efter medicineringen og kan få det endnu værre end før de fik medicin.

Er mit barn deprimeret? Hvad kan du gøre for at hjælpe dit barn? 

Forældre spiller en vigtig rolle I behandlingen af barndomsdepression. Du kan hjælpe dit barn på følgende måder:

1. Frem sundhed 

  • Grundlaget for god mental sundhed omfatter en sund, afbalanceret kost, tilstrækkelig søvn, motion og sunde relationer med mennesker, både hjemme og på skolen.
  •  
  • Begræns dit barns skærmtid og tilskynd til at deltage i fysiske aktiviteter og interaktion med andre.

2. Hjælp dit barn med at lære tænke- og håndteringsfærdigheder

  • Hjælp dit barn med at finde afslapning via motion og kreativitet. Koncentrer dig om dit barns styrker.
  • Tal og lyt altid til dit barn med kærlighed og forståelse. Opmuntr dit barn til at udtrykke indre følelser.
  • Lær dit barn til altid at se på det positive aspekt af et problem.
  • Opdel ethvert problem eller pligter i små dele, så dit barn kan fuldføre dem med minimal stress.

3. Hold dig til behandlingen

  • Vær altid på forkant med dit barns behandling. Sørg for at dit barn ikke dropper terapien og tager sin medicin.
  • Bemærk, at selvom behandling virker, så kan det tage noget tid. Og fordi barnet lider af depression, så erkender han / hun muligvis ingen bedring, så du er nødt til at tilbyde opmuntring.
  • Lav en liste over venner og professionelle du kan ringe til, hvis du føler dig overvældet. 

4. Giv tryghed og sikkerhed 

  • Tal med dit barn om, hvorvidt han / hun bliver moppet. Det er et stort problem at blive moppet, og det alene kan være starten på mentale problemer hos børn. 
  • Opbevar eventuelle våben og medicin i et aflåst skab, herunder også ikke receptpligtig medicin.
  • Hold øje med tegn på risiko for selvmord, såsom hvis dit barn taler med nogen på nettet om selvdestruktion, tanker om døden, stofmisbrug o.s.v.

5. Nyd tid sammen

Tilbring kvalitetstid sammen med dit barn Gør ting, som I begge elsker. Tag en tur rundt i parken, spil spil, lav mad, læs historier og se tv. Vær den indflydelse af positive følelser og stemninger, som dit barn har brug for, og hjælp ham / hende med at overvinde de depressive stemninger.

6. Vær tålmodig og venlig

Når depression hos børn får dem til at gøre irriterende og negative ting, så kan du blive frustreret og vred. Men du er nødt til at indse, at disse stemninger er dele af depressionen, og ikke respektløshed. Prøv at undgå ufred, skænderier og hårdhed. Vær altid tålmodig og prøv at forstå dit barn. Sunde forhold styrker barnets løsning af depressionen.