7 diskrete tegn på en begyndende depression

Emil Ryttergaard

397 uger siden

|

10/05/2017
Sundhed
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Depression rammer mange tusinde danskere hvert år , men ved at være opmærksom på de små tegn på en begyndende nedtur, kan du hurtigere komme i behandling.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hver dag svigter humøret hos mange danskere, og der er ikke kun tale om at få det forkerte ben ud af sengen. 

Hver femte dansker har oplevet at være deprimeret eller vil få en depression i løbet af livet. Sundhedsstyrelsen vurderer, at 150.000 danskere hver dag lider af depression. 

Det er oftest kvinder, der rammes af depression, men faktisk ved man ikke, hvad der forårsager lidelsen. Til gengæld findes der en række mindre symptomer på depression, som er værd at holde øje med, skriver Independent

Det er vigtigt at understrege, at depression kan føles forskelligt, og at symptomer kan variere fra person til person. Hvis man har en mistanke om, at man er ramt af depression, bør man altid søge læge.

1. Smerter 
Når vi mennesker opfatter smerter, så skyldes det kemikalier i hjernen, og det er de selvsamme kemikalier, der bliver frigivet, når man er deprimeret. 

Pludselige smerter i hovedet, maven eller ryggen kan være et tegn på depression.

- Smerten er meget virkelig, og mange mennesker går måske til lægen med diffuse, fysiske smerter og bliver aldrig diagnosticeret for depression, som er den virkelige årsag, siger lægen John Zajecka, der er professor i psykiatri på Rush University Medical Centre i Chicago til Independent.

2. Den svigtende søvn
Hvis du har sværere ved at falde i søvn, føler dig rastløs sent om aftenen eller ikke kan komme ud af sengen om morgenen, så kan det også være et tegn på depression. 

Foto: Shutterstuck

3. Sexlysten daler 
Hvis du oplever, at sexlysten pludselig forsvinder eller ikke slår til, så kan det være et alvorligt tegn på depression. Det skyldes, at sexlysten forbindes med andre faresignaler, såsom stress eller træthed. 

4. Forvirringen stiger 
Hvis det ikke går ligeså hurtigt i den øverste etage, som det plejer, og du begynder at glemme ting, ikke tænker ligeså hurtigt eller bliver forvirret, så kan det være et tegn på en begyndende depression eller stress. Man skal være særligt opmærksom, hvis man pludselig har svært ved at fokusere og finde ro. Kan du ikke finde ud af at slappe af i en lænestol med en god bog i 30 minutter? Så kan det måske være et faresignal.

Foto: Shutterstock

5. Unødig bekymring 
På engelsk bruger læger og psykiatere begrebet rumination, der på dansk betegnes som drøvtyggeri. Men det har ikke noget med køer eller græs at gøre. Det dækker derimod over, at man bliver ved med at tænke negative tanker om sig selv uden noget formål.

Det er noget. som alle mennesker gør, da hjernen bruger de negative tanker til at løse problemer. Hvis du eksempelvis har lavet en alvorlig fejl på arbejdet, så kan de negative tanker om dig selv hjælpe dig til at finde en løsning, så du kan få det bedre.

Foto: Shutterstock

Men hvis de negative tanker fylder uhensigtsmæssig meget på daglig basis og bliver ved med at køre i ring, så du til sidst ikke kan tænke på andet, så er det en god ide at opsøge lægen til en lille snak. Ellers er der også gode råd og mere information at hente her

6. Et par kilo til forskel
Lysten til mad kan variere meget fra person til person, men depression er oftest forbundet til indtaget af mad. Både overspisning og manglende appetit kan skyldes, at depressionen påvirker lystcenteret i hjernen og fornemmelsen af mæthed.

Foto: Shutterstock

7. Et markant svigt i personligheden 
Det er tydeligt, at nogle mennesker er mere reserverede, mens andre er mere sociale. Det er helt naturligt, og mon ikke vi alle kender de typer, som har det på hver sin måde. Men hvis depressionen kommer krybende, så begynder humøret at skifte karakter. 

De mennesker, som normalt ville være sociale og sammen med andre, begynder at lukke sig mere ind i sig selv og bliver isoleret, og det kan faktisk også ses på deres ansigt, der udtrykker færre følelser. 

Husk at det ikke med sikkerhed betyder, at du er deprimeret, selvom du kan svare ja til et par af punkterne. Hvis du dog kan genkende dig selv i mange af punkterne, kan en lille snak med din læge i hvert fald ikke skade.

Barbara fik mystiske klumper i munden, da hun drak kokosvand: Da hun kiggede ned i kartonen, blev hun forfærdet