Energidrik var tæt på at tage livet af 26-årig mand: Hjertet var ved at give op

Henrik Rothenbücher

263 uger siden

|

30/10/2019
Sundhed
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En 26-årig mand tog på skadestuen, da han i ni timer havde haft smerter i brystet og i sin venstre arm. Lægerne fandt ud af, at mandens hjerte var ved at give op, på grund af hans store indtag af energidrik.

Dagens topnyheder

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at det vil være sundere for kroppen at undlade energidrikke end at drikke dem. Har man et sundt forhold til energidrikke, hvor man kun drikker dem i ny og næ, og aldrig går helt amok i dem, så bør man heller ikke få problemer.

Har man til gengæld et overforbrug af energidrikke, så kan det medføre mange forskellige risici for sygdomme, og i værste fald døden, hvilket en 26-årig mand var meget tæt på.

Det britiske medie Daily Mail beretter om en 26-årig mand fra Texas, der pludselig fik et voldsomt hjerteanfald. Lægerne på hospitalet var slet ikke i tvivl om, at hans dårlige vane med energidrikke, var hovedårsagen til, at hans hjerte var ved at give op.

Den 26-årige mand fra Texas bemærkede pludseligt, at han fik smerter i sit bryst og i sin venstre arm. Smerterne tog til, og de varede i godt og vel ni timer, før han valgte at tage på skadestuen.

Blodprøverne viste ikke, at der var noget galt med den unge mand, men så opdagede lægerne pludselig, at en pulsåre fra hjertet var fuldstændig blokeret.

Indtog 4 gange det anbefalede

Manden blev adspurgt til hans daglige vaner, og her fortalte han blandt andet, at han drikker intet mindre end otte til 10 energidrikke om dagen, og det var ikke de små af slagsen.

Dermed indtog den 26-årige mand altså 4 liter energidrik om dagen.

Det var primært Monster-energidrikke, som den 26-årige mand indtog, og der er der 160 milligram koffein pr. dåse. Det betyder med andre ord, at den unge mand indtog mellem 1280 til 1600 milligram koffein om dagen, hvor det ikke anbefales, at en voksen får mere end 400 milligram om dagen. 

Ifølge en rapport der er skrevet på baggrund af mandens hjerteanfald, vurderes det, at den unge mands dårlige vaner var skyld i, at der opstod en blodprop og det førte efterfølgende til et hjerteanfald.

Den 26-årige mand var indlagt på hospitalet i to dage, og da han blev udskrevet, blev han opfordret til aldrig at indtage energidrik igen.

Læs også

Redegørelse - Sådan laver du en redegørelse, der overholder alle kunstens regler. Se, hvordan skal gøre.

Disposition - En disposition viser, hvordan dit projekt er sat sammen. Det er en oversigt, der viser, hvilke afsnit der er i dit projekt. 

Sangtekster - Find sangtekster til de mest populære danske sange her.