Energidrik forøger sandsynligheden for slagtilfælde med op til fem gange

Henrik Rothenbücher

313 uger siden

|

18/12/2018
Sundhed
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nye undersøgelser viser, at energidrik kan være med til at forøge sandsynligheden for slagtilfælde med helt op til fem gange.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Markedet for de farverige energidriks er blevet større, og mennesker drikker langt flere af de søde koffeindrikke end nogensinde før. Der har dog været mange studier, der har vist, hvor dårlig energidrik egentlig er for kroppen, og nu viser endnu et studie, at folk der drikker energidrik, har helt op til fem gange så stor sandsynlighed for at få et slagtilfælde.

52-årige Mark Horsman fra Brighton var afhængig af energidrik for at komme igennem sin arbejdsdag. Han drak derfor typisk tre dåser Red Bull om dagen, og en dag efter at han havde drukket to kort efter hinanden, begyndte han at mærke en kraftig pumpen fra hjertet,

”Jeg var fuldstændig rædselsslagen. Mit hjerte begyndte at banke hurtigt, så missede den et slag og så bankede det helt vildt,” fortæller Mark Horsman til det engelske medie Daily Mail.

Mark menes at være en af de personer, hvor hans genetik gør, at han er langt mere overfølsom overfor koffein end andre, og han er er langt fra alene. Eksperter advarer endnu mere om energidrikke nu, da de har været med til at sætte et rekordhøjt antal diagnoser af irregulære hjertebanken, hvilket er en af de største årsager til død i England.

Mange er helt uden symptomer

Selvom mange mærker symptomer efter at have drukket energidrikke, så er der rigtig mange, der ikke aner, at de er ved at sætte sig selv i fare. I England forventes det, at op mod en halv million mennesker ikke har den fjerneste anelse om, at de har hjertearytmi da det sagtens kan være symptomfrie.

Bare en energidrik om dagen kan udløse hjertearytmi. En anormal hjerterytme, der forøger risikoen for slagtilfælde med op til fem gange.

Mark Horsman har helt valgt at udelukke energidrik i sin dagligdag, da han mærkede hvilken effekt det havde på ham, og han opfordre andre til at følge trop.

”Jeg har det så meget bedre. Jeg vidste ikke, hvad det gjorde ved mig og mit helbred, indtil jeg stoppede. Jeg synes, de burde forbyde det. Jeg rør slet ikke ved koffein længere,” fortæller Mark Horsman.

Professor Nicholas Linker fra British Society of Cardilogists fortæller, at cirka 20 % af befolkningen er overfølsomme for koffein, og for dem kan en enkelt energidrik om dagen være nok til, at det kan give dem hjertearytmi. Han fortæller dog også, at for de resterende 80 %, så bør det ikke skade med 1-2 energidrik om dagen.

Hvor meget koffein må man indtage?

I en tid hvor både enerigdrik og kaffebarer er mere populære end nogensinde før, får danskerne også mere koffein end nogensinde før. Foruden den opkvikker energidrikken kan give, så kan det også give hjertebanken, sitren i kroppen, forhøjet blodtryk og andre bivirkninger.

Det skyldes højst sandsynligt koffein, og derfor er der sat grænser for, hvor meget koffein man bør indtage i løbet af en dag.

Børn og unge bør maksimum indtage 2.5 mg koffein pr. kg. Et barn på 10-årig bør derfor ikke drikke mere end en lille energidrik eller en lille kop kaffe.

Et voksent menneske bør ikke indtage mere end 400 mg koffein pr. dag. Det svarer til fire kopper kaffe, to store kopper kaffe og en lille energidrik eller op til fire liter cola.

Undersøgelsen artiklen er skrevet ud fra, er foretaget i England, hvor der tillades de samme mængder koffein i energidrik som i Danmark.