Vi er efterhånden alle bekendte med, at de mest almindelige symptomer på covid-19 i dag er manglende lugtesans, feber og hosten.
Eksperter mener dog, at de har fundet nye symptomer, der vil vise sig i det første stadie af coronaperioden.
Studiet der er blevet publiceret i BMJ Open Ophthalmology Journal viser nemlig, at irritation ved øjnene kan være et tegn på covid-19.
Studiet blev foretaget på Anglia Ruskin Universitetet i Cambridge, England, og det er baseret på data fra 83 coronasmittede patienter.
Så mange oplevede det
Forskerne på universitetet kiggede på hvilke symptomer, de 83 coronasmittede patienter oplevede, og her var det ikke overraskende, at udmattelse var et af dem hos de fleste. Hele 90% meddelte, at de følte sig helt udmattede i forhold til normalt.
18 % oplevede også, at de var blevet følsomme overfor lys, mens henholdsvis 17 og 16 procent af deltagerne oplevede kløe i øjnene eller decideret smerte.
81 % procent af deltagerne oplevede øjerelaterede problemer inden for to uger før, at de oplevede andre symptomer.
“De mest betydningsfulde øjensymptomoplevelser hos mennesker, der lider af Covid-19, var ømme øjne,” lyder det fra Professor Shahina Pardhan, der er chef for syn og øjeresearch på Anglia Ruskin Universitet ifølge TheSun.
Det er vigtigt at have med, at dataen på studiet er meget småt, og derfor er det ikke ensbetydende med, at kløe eller smerte i øjne har noget med covid-19 at gøre. Det vil mere data forhåbentlig kunne gøre eksperterne klogere på.