En tribal på overarmen.
En stjerne på håndleddet eller måske en delfin på den ene balde. Der er sjældent nogle grænser for hvad man kan få udsmykket sin krop med, når det kommer til tatoveringer, så længe at man stoler på, at tatovøren med nålen har en sikker hånd.
Men inden man lægger sig til rette, er det værd at undersøge om man har en hudlidelse i familien. For eksperter siger at lidelsen forværres af tatoveringer, skriver Daily Mail.
Ifølge den britiske forening af hudlæger, så har mellem fem og ti procent af alle europæere anlæg for keloider og fortykkede ar, der er en medfødt hudfejl, der danner grimme ar i huden, hvis man får lavet tatoveringer.
Keloider er særlig slem ardannelse, der kan blive hængende i huden i lang tid efter en tatovering, og som ikke forsvinder af sig selv igen. Ardannelsen kan medføre en meget slem kløe af de angrebne hudområde.
"Folk med risiko for keloider bør ikke få foretaget indgreb i huden i form af piercinger, tatoveringer eller unødvendige skønhedsindgreb i huden, og særlig øreflipper og brystet kan være særligt følsomme områder," siger en talsperson for The British Association of Dermatologists (BAD) til avisen.
Det er i øvrigt ikke kun almindelige tatoveringer, men også de midlertidige henna-tatoveringer, der kan få huden til at svulme op og danne de grimme ar i hunden.
Keloider kan dannes overalt på kroppen og kan være meget generende. Foto: Shutterstock
"Ardannelse af keloider er sjældne, men kan være enormt skæmmende for udseendet. Vi ser det typisk hos yngre mennesker, hvor at arrene optræder på brystet, ryggen og skulderne," siger Anton Alexandroff, der er hudlæge til Daily Mail.
Hudlægerne ser arrene oftere, da kvinder i stigende grad for tatoveret øjenbrynene og dermed er i fare for at pådrage sig de ubehagelige ar, der kan dannes flere måneder efter, at man er blevet tatoveret.
Der findes dog behandlingsmuligheder, hvor man kan fjerne keloider med laser, kirurgi eller månedlige indsprøjtninger med kortikosteroider.
Det kan dog tage lang tid at slippe af med arrene og i mange tilfælde er behandlingen ikke særlig effektiv.
Man skal derfor undersøge, om ens nærmeste familie lider af den sjældne ardannelse, og være ekstra opmærksom, hvis man er mørkere i huden, da ens risiko for ardannelse stiger, hvis man er mere mørklødet i huden.
