Vores hår er vores signatur…det er måske en overdrivelse, men vores hår er ekstrem vigtigt og en dårlig hår-dag, kan føre meget skidt med sig…som elendigt humør, det kan ødelægge dit look og få dig til at blive hjemme fra aftens fest. Men faktisk kan du undgå nogle af dine hårproblemer, hvis bare du vasker dit hår rigtigt, skriver oprah.com.
To hårstylister og en kosmetolog kigget nærmere på de klassiske vaske-kiks, og kommer her med deres bud på, hvilke typiske fejl du begår, som kan være skyld i, at dit hår ikke spiller max.
Særligt en af fejlene kan give tør hovedbund eller skæl – det er, hvis du altid putter shampoo i dit hår på det samme sted. De fleste af os gør det, for det er en vaneting, og som regel putter vi det i på toppen af hovedet. Det kan give gener, du sagtens kan udgå, ifølge hårstylist Mario Russo:
- Prøv alternative rutiner, ved eksempelvis at starte med at putte shampooen i nakken og bevæg dig op mod toppen af hovedet.
Vandet er vigtigt
Varmt vand er også med til at udtørre din hovedbund og dit hår, så pas på med for mange varme bade. Du skal også sørge for at fugte dit hår tilstrækkeligt, før du putter shampoo i. Er håret ikke vådt nok, så vil det ikke være nær så effektivt, og du risikere at bruge meget mere og dermed spilde en masse god (og måske dyr) shampoo.
Når det kommer til shampoo og valget af, hvilken du skal bruge, så skal du gøre dig en ting klart. Blot fordi du finde en favorit-shampoo, så skal du ikke bruge den hver dag resten af livet. Du er nødt til at skifte den ud nu og da, og så skal du heller ikke bruge det hver dag – hver anden er rigeligt, ifølge hårstylist Mario Russo.
- Efter et par måneder, skal du erstatte din nuværende shampoo med en anden passende til din hårtype, siger kosmetolog Mort Westman.
En gang om måneden skal du desuden sørger for at bruge en rensende shampoo, påpeger hårstylist Kimberly Kimble.
Og så skal du ikke bruge dine negle, når du masserer shampooen ind, for det er ikke godt for hår og hovedbund – brug dine fingerspidser og gør det nænsomt, og når du samtidig gør alle de andre ting, så bør du ende ud med et smukt og glansfuldt hår.