Disse 6 tegn bør få dig til at overveje jeres forhold

Aller Media

11 år siden

|

23/10/2013
Sundhed
Forsvarsmekanismer parforhold
Foto: Shutterstock
Det kan være rigtigt svært at slutte et forhold, især hvis det har varet gennem mange år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ofte kommer vi til at hænge fast alt for længe, fordi vi måske forsøger at lappe, eller fordi vi måske blot forsøger at trække pinen ud.

Det forklarer Gena Kaufman, dating- og parforholdsskribent, på gossip- og kvindesitet Glamour.com.

Hun kommer her med seks tegn på, at det er ved at være på tide, at stoppe forholdet. Kan du nikke genkendende til flere af dem, er det noget du bør tage meget seriøst.

1) Du føler dig ikke tilpas i hans selskab

Du har det dårligt med dig selv i hans selskab. Det kan være godt med modspil i et forhold, men der er forskel på at blive inspireret til at være et bedre menneske og så at føle sig nedgjort og utilstrækkelig. Det kan være svært at sætte en finger på, hvad det er, der er galt i starten, men hvis du får det skidt med dig selv og bliver usikker, så er det på høje tide at komme ud af forholdet.

2) Du kan ikke se en fremtid med ham

Uden at giftermål er på tale, så bør du i det mindste kunne se dig selv med din partner et år eller to ud i fremtiden, før der kan være tale, om at der er noget at bygge på. Du kan uagtet komme til at såre din partner, hvis du dybest set ved, at det ikke er jer to om nogen måneder, fordi du automatisk vil være følelsesmæssigt tilbageholden. Så giv slip med det samme, det er trods alt det mindst smertefulde for jer begge.

3) Du har dit fokus på andre

Bliver du konstant småforelsket i andre omkring dig, og har du svært ved at fokusere helt og holdent på din partner? Hvis du kontant overvejer, om græsset er grønnere på den anden side, er det et tegn på, at du ikke får, det du har brug for af din nuværende partner. Bliv bevidst om det, og find ud af, hvad det er du mangler. Hvis ikke ham, du er sammen med nogensinde kommer til at kunne give dig det, så bør du komme ud af forholdet straks.

4) Du er aldrig rigtig glad for at se ham

I starten bør maven næsten svømme over af sommerfugle, og sådan vil det naturligvis ikke blive ved med at være. Men hvis du absolut ikke føler nogen glæde, når din nuværende partner træder ind ad døren, så skal det sandsynligvis ikke være jer to fremover.

5) Du stoler ikke på ham

Hvis du aldrig har ro i kroppen, omkring hvad han foretager sig, når han er ude af dit åsyn, og har du brug for at tjekke hans færden på nettet og telefonen, når du kan komme til det, så har du et seriøst problem med at stole på ham. Om du har en grund til det eller ej, så kan jeres forhold ikke fungere sådan i længden. Tag en snak, og kan I ikke løse det, er det bedre at skilles.

6) Jeres skænderier er ubehagelige

Skænderier er faktisk en naturlig del af de fleste forhold. Der skal slibes kanter af, og det er meget almindeligt. Det kan ikke undgås, at der ind imellem ryger en finke af fadet, og at det ender i gråd. Men jeres skænderier skal ikke være direkte ubehagelige. Det er ikke i orden, hvis du føler dig tilsvinet og trådt på, eller at din kæreste konstant hakker på dig og taler grimt. I skal behandle hinanden respektfuldt, og kan I ikke det, bør I ikke være sammen. Det tærer for meget på jeres psyke.