Dette kan der ske med din krop, hvis du spiser yoghurt hver dag

Henrik Rothenbücher

69 uger siden

|

22/08/2023
Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Du skal spise yoghurt hver eneste dag, hvis du vil slippe for smerter og en lang række kroniske sygdomme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Peach Melba, pære og banan, jordbær eller måske en udgave med vanilje?

Yoghurt kan komme i alverdens varianter, og for mange mennesker er en skål yoghurt indbegrebet af morgenmad.

Og det er der faktisk flere gode grunde til.

For nu viser en stor undersøgelse, at yoghurt faktisk har en yderst gavnlig effekt på kroppen, skriver The Sun.

Amerikanske forskere fulgte en gruppe på 120 kvinder i overgangsalderen, hvor halvdelen af kvinder blev bedt om at spise 200 milliter fedtfattigt yoghurt om dagen, mens den anden halvdel skulle spise budding som kontrolgruppe.

I starten og slutningen af forsøget skulle kvinderne desuden spise yoghurt inden et stort måltid for at stresse deres stofskifte.

Forskerne fulgte kvinderne i ni uger, og tog jævnligt blodprøver af kvinderne. Og her viste der sig en overraskende sammenhæng.

Kvinder der spiste yoghurt hver dag udviste tegn på, at deres krop var mere modstandsdygtige overfor inflammation eller betændelse i kroppen, end de kvinder, der ikke spiste yoghurt.

En skål youghurt om dagen kan have stor effekt på kroppen, viser ny forskning. Foto: Shutterstock

"Resultaterne indikerer, at et vedvarende indtag af yoghurt kan have en general anti-inflammatorisk effekt," siger Brad Bolling, der en af de ledende forskere bag undersøgelsen, der er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Nutrition.

Yoghurt sikrer, at tarmene producerer en række gode bakterier, og den produktion af bakterier hæmmer kroppens produktion af endotoksiner, der er en gruppe celler, der forårsager inflammation i kroppen.

Desuden kunne forskerne se, at kvinderne der indtog yoghurt havde et mere stabilt blodsukker, hvilket kan hindre udviklingen af hjertekarsygdomme.

Derfor kan et dagligt indtag af yoghurt muligvis hjælpe patienter, der lider af gigt, astma, overvægt eller andre kroniske sygdomme, og det er forskernes håb, at yoghurt på sigt kan erstatte andre smertelindrende medicin.

"Det er vores mål nu. Vi vil gerne finde de enkelte stoffer, der kan nedbringe inflammation i kroppen, så man i fremtiden vil kunne regulere det medicinsk via kosten," siger Brad Boilling til avisen. 

Solbrændt? Du har med garanti dette vidundermiddel mod rød hud i køleskabet