Derfor skal du aldrig drikke kaffe inden klokken halv ti om morgenen

K P

429 uger siden

|

29/09/2016
Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Morgenkaffe er en dårligere vane, end du måske tror, påpeger forsker ud fra flere studier.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Duften af ristede bønner blandet med brandvarmt vand og måske et skvat mælk i. Mmm… Det kan få det værste grus ud af øjnene og opkvikke dig, tænker du måske om din morgenkaffe. Men du tager fejl.

Ifølge Ph.D og forsker Steven Miller ved “Uniformed Services University of the Health Sciences” i Bethesda, Washington, bør kaffen gemmes til senere på dagen, og dermed ikke indtages som noget af det første om morgenen – eller når du møder på jobbet.

Morgenslurken risikerer nemlig at gøre os immune over for koffeinens opkvikkende effekt og tilmed give os den modsatte oplevelse; nemlig sløvende.

Grunden er, at vi hvert døgn gennemgår en cyklus af hormonelle forandringer i kroppen, som varierer fra person til person.

Sollys har dog indvirkning på cyklussen, og nogle af de stressrealterede hormoner, kortisol, frigives således omkring klokken 8-9 stykker, ved frokosttid (klokken 12-13) og igen mellem 17:30 og 18:30.

Formålet med disse hormoner er, at opkvikke os, men drikker man kaffe på det tidspunkt, hvor hormonet frigives, kan det dulme effekten og tilmed forstyrre og sænke produktionen af kortisol.

Steven Miller er til gengæld konstruktiv i sin tilgang til problemet (hilsen en kaffedrikker), og han foreslår derfor ikke, at vi dropper den sorte drik helt.

Derimod kommer han med forslag til, hvornår den gennemsnitlige person i stedet bør drikke kaffen:

Mellem klokken 9:30-11:30 tager du den første kop, og ellers er klokken 13:30-17:00 også et okay tidspunkt, mener han.