Aspergers syndrom eller Aspergers er en diagnose, som hører ind under autisme-spektrum-forstyrrelser (ASF), der er en fællesbetegnelse for forskellige varianter af autisme.
Den betegnes som en relativ mild form for autisme-spektrum-forstyrrelse og betragtes af mange som en mellemform mellem autisme og normalitet.
Tilstanden er karakteriseret ved en kombination af vanskeligheder i gensidigt socialt samspil, kommunikation og ensidige interesser - som man også kalder for ’særinteresser’.
Tilstanden fører desuden til en begrænset forestillingsevne, hvilket ofte medfører begrænsede adfærds-, interesse- og aktivitetsmønstre.
Syndromet er opkaldt efter den østrigske børnelæge Hans Asperger, som i 1944 i sin praksis studerede og beskrev børn, som manglede kropssprog, viste begrænset empati for deres jævnaldrende og var fysisk klodsede.
Aspergers syndrom - hvordan får man det?
Aspergers er medfødt, men årsagerne til syndromet er ukendte. Det antages, at de er fælles med autisme, og overordnet har arvelige forhold en stor betydning, da cirka halvdelen af alle børn med syndromet har en førstegradsslægtning med Aspergers eller autistiske træk.
Forstyrrelsen bliver nogen gange tydelig allerede tre-års alderen, men typisk er det først i skolealderen, at en diagnose bliver stillet, selvom tilbøjeligheden til at udvikle syndromet er medfødt.
Personer med tilstanden er normalt begavede, ligesom nogle endda meget højt begavede. Dog kan deres deres sociale handicap ofte begrænse deres ellers store begavelse.
Aspergers - hvor mange har det?
Det vurderes, at cirka 0,3 procent af børn og unge har Aspergers, men da der er forskellige definitioner af sygdommen, er forekomsten i forskellige studier meget varierende.
Man ved dog med sikkerhed, at der er væsentlig flere drenge end piger, der får konstateret tilstanden. Fire – seks gange så mange drenge har nemlig Asperger i forhold til piger, og
Aspergers - hvad er symptomerne?
Tilstanden er først og fremmest kendetegnet ved forstyrret socialt samspil. Det betyder, at personer med Aspergers har vanskeligheder i kontakten med andre, ligesom børn med diagnosen ofte har svært ved almindelig leg og samvær, hvilket kan betegnes som svækket emotionel intelligens og empati.
Disse børn kan ofte fremstå nørdede, kejtede og som enegængere, og af samme grund kan de nemt blive mobbeofre. Allerede tidligt i barndommen er det tydeligt for voksne, at disse børn har brug for særlige hensyn.
Derudover er et andet kendetegn, at personer med syndromet lider af en nedsat kommunikationsforståelse - både sproglig og ikke-sproglig kommunikation.
Selvom en Aspergers-persons eget sprog kan være veludviklet med hensyn til både grammatik og ordsammensætning, så kan de have svært ved at deltage i en almindelig samtale, særligt om personlige og følelsesmæssige forhold.
Ofte har man også indlæringsvanskeligheder - eksempelvis i skolen. Dog kan Aspergers-børn i mange tilfælde have fremragende hukommelse og god evne til at lære udenad, da de tit har meget gode udviklede færdigheder knyttet til specielle interessefelter.
Derudover har Aspergers-personer ofte nedsatte færdigheder indenfor koordination og grovmotorik.
Aspergers - hvordan stilles diagnosen?
Har man en mistanke om, at eksempelvis ens barn har Aspergers, så er det vigtigt, at barnet bliver grundigt undersøgt af en læge. Ikke mindst fordi syndromet ofte optræder sammen med en række fysiske sygdommen - især epilepsi.
Hos lægen skal barnet have udført en undersøgelse af hørelse og syn samt en psykologisk test, ligesom man skal forsøge at kortlægge barnets sociale og sproglige kunnen. Er der mistanke om en udviklingsforstyrrelse, vil barnet efterfølgende blive henvist til børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering.
Aspergers - hvordan behandles det?
Behandling af tilstanden afhænger af barnets alder, og det enkeltes specielle behov.
Det er ingen generel grund til at behandle med medicin mod tilstanden, da der endnu ikke er fundet medicin, der virker. Til gengæld kan medicin dog bruges ved følgetilstande for eksempel ved søvnproblemer, adfærdsforstyrrelser eller depression.
I stedet anbefales det, at man blandt andet forsøger at stimulere barnet til at lære kommunikative færdigheder/sprog, ligesom det er vigtigt at fremme og bygge videre på barnets talenter og stærke sider.
Det er en børnepsykiater eller en børnelæge, der har ansvar for at drøfte behandlingen med forældre, ligesom det også kan blive en god idé at tilbyde psykosocial hjælp og støtte til pårørende af en person med Aspergers.
Aspergers - fremtidsudsigterne
Man kan ikke behandle tilstanden direkte, men til gengæld kan man som familie til en person med Aspergers konstant arbejde på at forbedre livskvaliteten og tilværelsen for personen og familien omkring denne. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i tilstanden, at fra en tidlig alder vide, hvad man skal foretage sig. Dernæst er det også vigtigt at sikre sig, at både Aspergers-personen og dennes familie får den rette hjælp fra sagkyndige.
Kilder: Autismeforening.dk, Sundhed.dk
