Forestil dig dette:
Du venter et barn. Noget er ikke, som det plejer at være med din krop, og du bliver nervøs. Du beder et kendt ansigt om hjælp, og han eller hun fører dig til en læge, som rører ved din mave. Tager nogle prøver. Sender dig på et hospital. Her begynder flere mennesker i kitler at tale til og om dig. De beder dig ligge ned. Måske skal du have bukserne af, måske tager ”de” en blodprøve. Måske har du veer. Måske skal du af årsager, du ikke forstår, have en kanyle væske sprøjtet i ryggen. Måske bliver du kørt på operationsbordet. Du aner ikke, hvad der foregår, for du taler ikke sproget, og du kender ikke systemet.
Total forvirring, utryghed, ubesvarede spørgsmål og måske endda grænseoverskridende indgreb og handlinger beskriver den oplevelse, mange gravide og deres partnere oplever, når de venter et barn og lige er kommet til Danmark. De får nemlig ikke den tolkeservice, de har ret til eller en introduktion til, hvordan man føder i Danmark.
Starten på deres liv som forældre til en lille ny er dermed utryg og i nogle tilfælde traumatiserende. Det fortæller Alice Nielsen til Dagens.dk.
Alice Nielsen arbejder i Københavns Kommune som sprogmedarbejder på Center for Afklaring og Beskæftigelse samt i Kompetencecenter for Transkulturelle Flygtninge i psykiatrien (et behandlingscenter for traumatiserede flygtninge red.) og er desuden ansat i organisationen Dignity (center for tortur red.). Hun har arbejdet som tolk forskellige steder gennem flere år og har selv en etnisk baggrund som halvt syrer og halvt armener. Hun har qua sine job de sidste mange år set, hvordan et blik mellem en jordemoder og en læge kan skabe enorm utryghed hos en kvinde, der er i fødsel – også selvom blikket måske ikke betyder noget særligt. Men hvis man ikke kan spørge, så begynder man selv at tolke og danne sig forklaringer i hovedet, forklarer Alice Nielsen:
- Der er ingen forskel på de tanker, en normal dansk kvinde har, og de tanker, de her kvinder har, men det er hundrede gange værre at gennemgå en fødsel, hvis man ikke kender sproget og systemet. Og nyankomne kvinder kan ikke stille alle de spørgsmål, der strømmer gennem hovedet på dem.
Hun skelner skarpt mellem de nytilkomne flygtninge og asylansøgere, som endnu ikke har haft mulighed for at lære sproget og normerne, og dem som har været her i længere tid. De førstnævnte bør have den hjælp, de har krav på under en fødsel, men får det desværre ikke slår hun fast.
Læs også: Anna fødte derhjemme: Hospitalet gjorde mig utryg
Frivillige initiativer lapper huller
For nyligt meldte Alice Nielsen sig derfor igen som frivillig tolk på et projekt af to jordemoderstuderende, der tilbyder flygtninge og asylansøgere fødselsforberedelse eller nærmere en introduktion til, hvordan man føder og får hjælp som gravid i Danmark.
- Nogle af kvinderne har ikke været i landet i mere end nogle uger eller måneder, og de kender slet ikke systemet. De har ikke engang fået tilbudt danskundervisning endnu. Man kan ikke forvente, at de ligger der på en fødestue, når de ikke kan sproget. De kan i øvrigt også være udsat for traumer, krig og andet slemt tidligere, som gør, at de er ekstra udsatte, forklarer Alice Nielsen.
De første tre år, man som nyankommen opholder sig i Danmark, har man krav på at få en tolk med til eksempelvis samtaler med kommunen og i sundhedsregi. Det sker dog langt fra altid, at der bestilles en tolk:
- Jeg har oplevet tidligere, er, at der bliver brugt børn og små søskende til at tolke. De er også følelsesmæssigt involveret og er derfor ikke i stand til at tolke korrekt. Der er mange informationer, der går tabt, når man ikke behersker sproget. Det er desuden ikke tilladt, at man bruger børn til at tolke i sådan en situation. Det kan også være, at der ringes til en ven eller veninde eller nabo, og så tolkes der gennem telefon, men det er heller ikke det samme, som at have en professionel tolk med til stede.
Læs også: Nybagt mor deler modigt foto efter fødsel: Dette er moderskab
- På fødegangen er det selvsagt især kritisk ikke at have en tolk. Hvis der skal tages blodprøver fra barnet, eller der træffes beslutning om, at der skal laves kejsersnit, fordi der er kraftig blødning, er det jo vigtigt, at den fødende forstår, hvad der foregår. Og vi skal ikke udsætte børn for de her situationer, fordi de agerer tolk for mor, men det sker desværre nogle steder, siger Alice Nielsen, der oplever, at besparelser på tolkeservice er særligt skyld i den manglende oversættelse og forklaring for de fødende.
Netop fødsler er dermed et særligt forkert sted at spare, og da hun hørte, at projektet manglede tolkede, droppede hun derfor dele af sin og familiens ferie for at agere gratis tolk i projektet.
- Jeg kiggede på Lars, min mand, og sagde, at jeg kan altså ikke lade være med at hjælpe de her kvinder. Mange af dem er førstegangsfødende, og selv hvis de kan google, kan de måske ikke google sig frem til, hvordan tingene foregår her i Danmark, fortæller Alice til Dagens.dk under sin ferie med parrets børn.
Læs også: Sygeplejerske slår alarm: Jeg gik grædende hjem fra arbejde
Planlægger besparelser
Projektet køres af to jordemoderstuderende og en uddannet jordemoder, og er en særligt målrettet fødselsforberedelse for syriske kvinder på Roskilde Sygehus.
Den første gang blev afholdt i starten af juli, hvor et hold af udenlandske, ventende par troppede op og fik en rundvisning på fødegangen.
- Vi håber virkeligt, at det her er en øjenåbner, og at der bliver sat fokus på at gøre noget lignende i andre af landets regioner, siger Alice Nielsen.
I Danske Regioner oplyser man til gengæld til Dagens.dk, at der i dag årligt bruges 140 millioner kroner på tolkebistand, og det beløb skal ned.
Flere regioner valgte således i juli at sende tolkning i et fælles udbud for at spare på netop tolkeservice i lægepraksis, i psykiatrien, på det sociale område og på sygehuse.
- Vi venter at kunne spare en del ved dette store fælles udbud, og det er vigtigt, for vi skal selvfølgelig have mest muligt for pengene, sagde formanden for Danske Regioners udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde, Stephanie Lose, således i forbindelse med, at udbudsrunden blev skudt i gang.
Besparelserne skal blandt andet ske ved at bruge videotolkning frem for et personligt fremmøde af en tolk. Denne metode har Region Syddanmark alene sparet fem millioner lønkroner på årligt i et projekt.
I oktober overdrager tre af de fem regioner desuden tolkeopgaver til den aktør, der blandt andet “sikrer effektivisering og besparelser samt bedre kvalitet af tolkeydelsen”.
Visse opgaver egner sig dog ikke til fjerntolkning over telefon eller video, som udbuddet ellers lægger op til, ifølge Alice Nielsen, der mener, at tilstedeværet af en tolk fysisk gør noget særligt for forståelsen.
Udover sprogproblemer kan der nemlig også være kulturelle problemstillinger, der kræver en ekstra opmærksomhed for at fødslerne ender lykkeligt for alle parter:
- Jeg er en syrisk kvinde, som har været her i 20 år, og jeg er egenligt ret åbensindet og frisindet, men jeg ville stadig synes, det kan være grænseoverskridende at ligge der og blive undersøgt forneden af en mandlig læge. Det er en nødvendighed, men det rammer min blufærdighed. Den her blufærdighed er også noget, vi kæmper med på fødegangen nogle gange og især, hvis man ikke er vant til at mandlige læger tilser dig, uddyber Alice Nielsen, der derfor ikke mener, at en videotolkning kan erstatte et menneske, når en kvinde skal føde sit barn.
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:
