Advarer efter ny undersøgelse: Brug af e-cigaretter kan påvirke mænd 'dernede'

Nicolai Busekist

67 uger siden

|

05/09/2023
Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ny undersøgelse har vist at brug af e-cigaretter kan have en skadelig effekt 'dernede' på mænd

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En ny undersøgelse har vist, at brug af e-cigaretter ikke er en god idé for mænd. En gruppe forskere har testet deres indvirkning på rotter, og har i mellemtiden holdt øje med deres testikelstørrelse og sædtal.

Både mus og rotter har anatomiske, fysiologiske og genetiske ligheder med mennesker, og det er derfor, de bruges under undersøgelser som denne.

Forskerne har været af den opfattelse, at hvis rotterne blev påvirket af dampen fra e-cigaretterne, ville det samme være tilfældet for mennesker.

Ifølge Daily Star er resultaterne af deres undersøgelse blevet udgivet i det spanske tidsskrift Revista Internacional de Andrología. Og resultaterne har vist sig at være meget interessante.

Forskerne noterede sig både størrelsen af rotternes testikler samt antallet af sædceller, inden de startede deres undersøgelse. Det blev regnet ud, at den gennemsnitlige rotte havde omkring 98,5 millioner sædceller pr. milliliter.

Under undersøgelsen blev de delt op i tre grupper. Den ene gruppe blev udsat for cigaretrøg af mærket Winston, den anden blev udsat for damp fra en e-cigaret, mens den tredje gruppe ikke blev udsat for noget.

De to grupper, der skulle udsættes for enten røg eller damp, blev udsat for det to gange om dagen. Hver gang havde det en varighed på en time.

Holdet af forskere fandt ud af, at det resulterede i et fald i sædtallet, der efterfølgende lød på 95,1 millioner ved dampen fra e-cigaretten. Ved traditionel cigaretrøg lød det derimod på 89 millioner.

Desuden havde de rotter, der blev udsat for cigaretrøg, også de mindste testikler sammenlignet med de to øvrige grupper.

I de mest alvorlige tilfælde opdagede de nogle rotter, der havde blandt andet nekrose, fibrose og atrofi.

"Resultaterne af denne undersøgelse viste ændringer i testikelhistopatologi, spermiogram og oxidative stressparametre hos rotter udsat for cigaret- og EC-røg," skriver de.

"Derfor bør det tages i betragtning, at selvom EC-væske er blevet introduceret som harmløst til rygestop, kan det øge oxidativt stress og forårsage morfologiske ændringer i testiklen."

"Ikke desto mindre er der behov for mere forskning for at forstå resultaterne af spermiogram efter eksponering."

Ifølge forskerne er dette en undersøgelse, der giver en 'spændende mulighed for at fremme den nuværende viden om effekten af rygning og damp fra e-cigaretter på det mandlige kønsorgans patogenese'.

En åbenlys begrænsning er naturligvis, at denne undersøgelse blev udført på rotter. Skal den være retvisende, er det derfor nødvendigt at genskabe undersøgelsen med tre grupper af mennesker.