Ad! Så mange mænd vasker ikke hænder efter en tur på tønden

Nils Würtzenfeld

324 uger siden

|

03/10/2018
Foruroligende mange mænd ‘glemmer’ at vaske hænder, når de har været på toilettet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Næste gang du giver hånd til en kollega, åbner en dør på din arbejdsplads eller er ved at betjene kaffemaskinen, så forsøg ikke at tænke på denne artikel.

En ny undersøgelse viser nemlig, at rigtig mange mænd ikke vasker hænder efter toiletbesøg på deres arbejdsplads. Det skriver britiske Metro.

Det er en undersøgelse foretaget af analyse- og konsulentorganisation YouGov, der viser, at én ud af seks mænd ikke vasker hænder efter at have haft afføring på deres arbejdsplads.

I undersøgelsen har YouGov spurgt en række mænd såvel som kvinder, hvor ofte de vasker hænder efter toiletbesøg - både ved urinering og afføring - og hvorvidt der er forskel på deres hygiejne alt efter, om de er derhjemme eller på arbejde.

Resultatet af undersøgelsen viste - måske ikke overraskende - at mænd er dårligere end kvinde til at vakse hænder efter toiletbesøg - både når det gælder ‘bimmelim og bummelum’. Fælles for både mænd og kvinder er dog, at de begge er dårligere til at vaske hænder på jobbet, end når de er hjemme.

Og mens hver sjette mand ikke vasker hænder efter 'det slemme' toiletbesøg, så står det endnu værre til med dem, der kun har været ude og slå en streg.

Blandt de adspurgte mænd indrømmede 30-32 procent - altså knap en tredjedel - nemlig, at de ikke vasker hænder på arbejdspladsen efter at have tisset, mens det hos kvinderne kun er 18 procent, der ikke stikker hænderne under hanen efter en tissetår på jobbet.

I undersøgelsen spurgte man også, hvor mange der havde problemer med at gå på toilettet på arbejde, og her svarede 11 procent at kvinderne, at de hellere ville holde det inde, end at benytte arbejdspladsen toilet. Hos mænd var dette tal syv procent.

Velvidende at hver sjette af dine mandlige kolleger ikke gider bruge tid på at vaske hænder efter at have søsat en dunhammer på det lille hus, kan det måske godt være, du skal overveje, hvem og hvad du rører ved, når du møder ind i morgen.