Fandt ubuden gæst i familiens haveskur: Ringede til politiet, da han kom med vanvittigt tilbud

Nils Würtzenfeld

320 uger siden

|

02/10/2018
112
Foto: Henning Bagger/Scanpix
Foto: Henning Bagger/Scanpix
En kvinde fik mandag travlt med at ringe til politiet, da en fremmed mand pludselig stod i hendes have.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En familie på Trankær Vænge i Tranbjerg i det sydlige Aarhus fik mandag klokken 17.35 en ubuden gæst på besøg.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrappport.

En kvinde i huset opdagede pludseligt, at der stod en fremmed mand i haven med familiens hækkeklipper i hånden - en hækkeklipper som ellers hørte til i deres haveskur.

Det fik kvinden til at løbe ud til manden, og med det samme stod det klart, at manden havde været på besøg i haveskuret, ligesom han tydeligvis var beruset.

Manden skyndte sig dog at fortælle kvinden, at han skam bare ville klippe deres hæk. Dette tilbud takkede kvinden nej til og besluttede i stedet at ringe til politiet, der kort efter mødte op på adressen.

Her fik betjentene en snak med den berusede ‘havemand’, ligesom mand valgte at kigge nærmere på den knallert, som manden havde parkeret på stedet. 

I et rum på knallerten fandt betjentene en flaske plantegødning og syv dåseøl, som den 28-årige mand måtte erkende, at han havde stjålet fra skuret i familiens have.

Han blev derfor sigtet for tyveri på stedet, og da han havde meget svært ved at forklare, hvor han havde knallerten fra, tog betjentene den med til stationen for at undersøge den nærmere.

Læs også

G dage er et begreb, der bruges i forbindelse med hjemsendelse eller afskedigelse. Her kan du se, hvad G dage betyder for dig.

Portrætartikel - I en portrætartikel danner du et indblik i livet for en bestemt person. Portrætartiklen skal gøre læseren klogere på, hvem personen er, hvordan personen tænker og ser verden. 

Brændte mandler - Her er opskriften på kokkens brændte mandler. Du får også nogle gode tips til, hvordan du får dem til at smage ekstra lækkert.