62-årig kvinde blev indlagt med hjertestop: Lægerne fik et chok, da de opdagede sandheden bag sygdommen

Henrik Rothenbücher

76 uger siden

|

09/07/2023
En 62-årig kvinde havde fået vanvittige smerter i brystkassen og blev straks indlagt. Men da lægerne fandt ud af hvad kvinden i virkeligheden fejlede, blev de chokerede.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pludselig gjorde det rigtig ondt. En knugende og anderledes smerte, som 62-årige Joanie Simpson aldrig havde følt før. 

Den amerikanske kvinde fra staten Texas vågnede en dag sidste år, og kunne slet ikke få vejret og havde en så stor  trykken for brystet og smerter i ryggen, at hun 20 minutter senere var på skadestuen. 

Her troede lægerne straks, at hun havde fået et hjerteanfald, men da de så skanningsbilledet kunne det ikke se, at Joanie Simpsom havde nogen stoppede blodårer, skriver Washington Post. 

På skanningsbilleder regnede lægerne med at kunne se, at pulsårerne var blokeret, men det var ikke tilfældet. 

På skanningsbilledet kunne lægerne se, at der ikke var nogen blodpropper at finde. Foto: nejm.org

 "Pulsårerne var i perfekt stand, og det stod krystalklart," siger hjertelæge Abhijeet Dhoble, der behandlede den 62-årige kvinde. 

Der var det, at kvinden fortalte om tiden op til hjerteanfaldet, som fik lægerne til at spærre øjnene op. 

For Joanie Simpson havde nemlig kort tid forinden oplevet, at hendes hund, yorkshire terrieren Meha var gået bort, og det havde fået den midalderende kvinde til at lide af en helt særlig lidelse, der lægeligt kaldes Takutsubo cardiomyopathy eller på dansk, stressudløst hjertesvigt.

Tabet over at have mistet sin elskede hund, blev simpelthen for meget for Joanie Simpson, hvilket fik hendes krop og hjerte til at svigte. 

Det var tabet af hunden Meha, der havde udløst det voldsomme hjertesvigt. Foto: Joanie Simpson/privat

"Jeg kunne slet ikke trøstes. Jeg tog tabet virkelig, virkelig hårdt. Da børnene var vokset op og flyttet hjemmefra, så var hun vores lille pige, og som en datter," siger Joanie Simpson til avisen. 

Læger mener, at et stort traume kan udløse så kraftige stresshormoner i kroppen, der midlertidigt kan lamme hjertets normale funktion. 

I Danmark har tilstanden længe været ukendt, men ultralydsskanninger har siden vist, at to procent af alle hjertesvigt er stressudløste. 

Joanie Simpson har siden fået medicin mod sin lidelse, og har det i dag et helt sundt og rakst hjerte.

Hendes tilfælde er siden blevet beskrevet i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine, der udkom i denne uge.