21-årig kvinde troede, hun fik udslæt af barbering - men sandheden var langt mere dyster

Emil Ryttergaard

414 uger siden

|

12/01/2017
Sundhed
Foto: Privat foto
Foto: Privat foto
Da en 21-årige kvinde opdagede røde plamager på benene, skyndte hun sig til lægen, fordi hun troede, at hun havde fået et helt vildt udslæt af barbering. Sandheden skulle dog vise sig at være langt mere alvorlig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kvinder ved det.

Hvis man skal ligge tæt med kæresten eller manden om aftenen, så synes mange, at det føles rarest med nybarberede ben. Det kræver selvfølgelig lidt arbejde i badet, men følelsen af at have helt bløde og glatte ben er ulejligheden værd.

Men hårfjerningsprodukterne kan være skrappe for huden og give udslæt, og det var præcis, hvad 21-årige Rhiannon Douglas fra England troede, at der var sket med hendes ben efter barbering, skriver britiske Metro.

Den 21-årige kvinde havde først ment, at der var tale om et uskyldigt udslæt og udskiftede det slidte barberblad i badet. Men da de røde knopper begyndte at sprede sig til resten af kroppen, blev Rhiannon Douglas bekymret og gik til lægen. 

Det var ganske rigtigt en sjælden sygdom kaldet Henoch-Schönleins purpura, hvor der går betændelse i de små blodkar under huden, som altså kan ligne udslæt eller modermærker. 

Den 21-årige kvinde blev derfor sendt hjem, og lægen sagde, at hun skulle tage Ibuprofen, hvis smerterne blev større. 

Det blev de. 

Rhiannon Douglas oplevede at kløen fra udslættet blev værre, at hendes ben svulmede op, at hendes led gjorde ondt og endelig mistede hun pusten på vej op ad trapperne. 

- En dag havde jeg virkelig ondt i ryggen, da jeg skulle op og på arbejde, og jeg ringede derfor til mine læger og forklarede dem mine symptomer, og jeg blev derfor kørt til hospitalet.   

På hospitalet blev alle tanker om allergi mod barberskummet lagt på hylden. Det viste sig nemlig, at der voksede en 8,5 centimeter stor svulst i kvindens bryst, skriver Metro.

Rhiannon Douglas led af en sjælden form for kræft, der opstår i lymfekirtlerne, og som lægerne ikke havde opdaget, hvis hun ikke havde reageret på sit udslæt: 

- Jeg kunne ikke tro, at udslættet på mine ben var et sjældent symptom på cancer. Jeg havde hverken set eller hørt om dette, så jeg var fuldstændig i chok, da jeg opdagede det, siger hun til Metro.  

Hun er nu under behandling med kemoterapi, og siden lægerne opdagede svulsten i november, er kræftknuden formindsket. 

Derfor opfordrer hun også alle andre til at få en ordentlig vurdering af deres læger, hvis noget ikke er som det skal være. 

- Heldigvis blev min sygdom opdaget i tide, men det er langtfra alle der er ligeså heldige, siger Rhiannon Douglas. 

Michael troede også, at han havde fået en slem infektion i foden, men her var sandheden en ganske anden...