For nogle kan opstå tvivl om, hvornår man skal bruge det ene ord frem for det andet, når det gælder ordene synes eller syntes.
Synes eller syntes
Det er på papiret ganske let at finde ud af, hvornår man skal skrive eller sige synes eller syntes. Alligevel er det en ret almindelig fejl, som folk kommer til at begå i skyndingen.
Men kort forklaret skal du bruge ordet synes, når du taler om noget, der foregår i nutid.
Altså noget du synes nu.
Omvendt skal du bruge ordet syntes, når det handler om noget der har foregået tidligere.
Altså noget du tidligere har ment eller noget der foregår i datid.
Er det noget, som du stadig synes, skal du bruge synes, men er det ikke længere tilfældes hedder det syntes.
Så hvorfor er der forvirring omkring ordene syntes eller synes?
Fordi sætninger, hvad enten der bliver talt eller skrevet ikke altid er lige ud af landevejen, og nogle gange kan man bruge begge dele, men så ændres meningen.
Men går man dem efter og analyserer betydningen kort, vil det hurtigt fremgå, hvilket ord der er rigtig i den givne sammenhæng.
I de nedstående eksempler kan du se, hvorfor det nogle gange kan være svært at skelne mellem de to.
Eksempler
Her får du en række eksempler der hjælper med at vise dig, om du skal skrive eller sige synes eller syntes. Disse eksempler er lige ud af landevejen.
”Han ville gerne have købt uret, men han syntes, at det var for dyrt”.
”Han vil gerne have uret, men han synes, at det er for dyrt”.
”Hun nød maleriudstillingen, men hun syntes ikke, at det hele var lige interessant.”
”Hun nyder maleriudstillingen, men hun synes ikke, at det hele er lige interessant.”
”Han ville gerne have gået med hundene tidligere, men han syntes at det så ud som om, at der var regn på vej.”
”Han ville gerne gå med hundene, men han synes at det ser ud som om, at der er regn på vej.”
”I Danmark synes mange, at det ikke er i orden at køre fuld rundt i sin bil, men i 50erne syntes mange, at det var helt i orden.”
”Selvom han syntes, at det var kedeligt at gå i skole, synes han, at han alligevel, at han har lært meget af det.”
”Jeg synes ikke, at den bluse er pæn i dag, men da jeg købte den i 80erne, syntes jeg, at den var virkelig smart.”
”Da jeg var yngre syntes jeg, at det var et højdepunkt, når jeg havde fødselsdag, men i dag synes jeg ikke, at det er noget særligt.”
”Jeg synes, at det er fantastisk at være selvstændig, men under krisen syntes jeg, at det var hårdt.”
Når syntes eller synes bliver svært
Læg mærke til, at der er forskel på hele på hele ordvalget i sætningen, måske fordi der er tale om en reel meningsforskel.
”Han synes godt, at hun kan tage opvasken, inden hun kører hjemmefra om morgen.”
(Her handler det om noget der dels er nutid, men også gentagende.)
”Han syntes godt, at hun kunne have taget opvasken, inden hun kørte hjemmefra den morgen.”
(Her handler det, om noget der er sket – og han har tilsyneladende skiftet mening, for her synes han det ikke længere, eftersom der står syntes, men det er ligesom om, at der mangler en forklaring på, at han har ændret mening for at sætningen bliver korrekt og mere skarp.)
”Han syntes godt, at hun kunne have taget opvasken, inden hun kørte hjemmefra den morgen, men på den anden side, skulle hun jo også nå at køre barnet i børnehave på vejen”.
(Her fremgår det tydeligt, at han ikke synes det længere.)
”Han synes godt, at hun kunne have taget opvasken, inden hun kørte hjemmefra den morgen.”
(Her mener han stadig, at hun burde have vasket op.)
”Hvem synes du, der skal med til festen, når du fylder 80 år?”
”Hvad syntes du om det surpriseparty, der blev holdt for dig, da du fyldte 70 år?”
(Hvordan havde du det dengang med det surpriseparty, der blev holdt for dig, da du fyldte 70 år?)
”Hvad synes du om det surpriseparty, der blev holdt for dig, da du fyldte 70 år?”
(Hvordan har du det med det surpriseparty, der blev holdt for dig dengang, da du fyldte 70 år, når du ser tilbage på det?)
