Navnet Stockholm Syndrome, eller som vi kalder det på dansk Stockholmsyndrom, stammer fra 1970érne, og der ikke overraskende en historie bag navnet.
Stockholm Syndrome
Stockholmsyndrom opstår, når et offer af en eller anden art udvikler en tilknytning til sin vogter.
Denne psykiske tilstand opstår, når man som fange eller offer for en eller anden form for frihedsberøvelse udvikler en eller anden form for solidaritet eller tilknytning med den eller de personer, der står for frihedsberøvelsen.
Tilstanden kan i sin yderlighed føre det til komplikationer, når den tilfangetagede måske ligefrem begynder at hjælpe deres vogter med at nå det mål, som vogteren ønsker at opnå – det kan for eksempel være at undslippe for eksempel ordensmagten.
Hvor stammer betegnelsen Stockholmsyndrom fra?
Navnet Stockholm Syndrome (Stockholmsyndrom) kommer sig af et berømt røveri, der fanst sted i Sverige i 1970erne.
23. august i 1973 indtog bankrøvere Kreditbanken på Norrmalmstorg i Stockholm. Situationen stod på i flere dage og varede helt indtil 28. august 1973.
Det særlige ved sagen her, er at de gidsler der blev taget ved røveriet, og som jo altså er ofre, blev ved med at forsvare bankrøverne længe efter de seks dage, hvor de havde været holdt som gidsler.
Selv under den retssag der fulgte i kølvandet, blev ofrene ved med at forsvare deres vogtere til politiet og offentlighedens store forbløffelse.
Det var psykolog Nils Bejerot, der også var kriminolog og hjalp politiet i forbindelse med selve røveriet, der fandt på betegnelsen Stockholmsyndrom. Han brugte ordet i forbindelse med en nyhedsudsendelse, og det hang altså ved i en sådan grad, at hans branche efterfølgende tog det til sig og ligeledes gjorde resten af verdenen.
Tilstanden har naturligvis eksisteret længe før episoden i Stockholm, men det var altså først dér, at den fik sit navn, og den er faktisk beslægtet med den handling, der kaldes for "bruderov", hvor en mand bortfører en kvinde med det formål at tvinge hende til ægteskab.
Derfor opstår Stockholm Syndrome
Det kan umiddelbart virke helt absurd, at man kan udvikle sympati i en eller anden grad for nogle, der på en eller anden måde berøver ens vilje og frihed, men når Stockholmsyndrom kan udvikle sig, sker det ifølge psykologerne, fordi ofret befinder sig i en situation, hvor han eller hun enten forsøger at få sympati fra sin vogter og eller prøver at relatere sig til vogteren.
Der er et ekstremt pres på såvel gidsel som gidseltager, og de to parter kommer tættere på hinanden jo længere tid der går, og det kan give sig udslag i at barriererne nedbrydes og relationer ændres og der kommer en form for gensidig sympati. Og denne skal være til stede, for at man kan tale om Stockholm syndrom.
Den mest berømte sag med Stockholmsyndrom
Der er findes mange andre eksempler på, at mennesker der er kidnappede, holdt som gidsler eller på anden måde er blevet frihedsberøvet enten fatter sympati eller ligefrem slår sig sammen med sine fangetagere.
En af de mest berømte sager er nok sagen om Patricia Hearst, også kaldet Patty Hearst, der fandt sted året efter røveriet i Stockholm.
I 1974 blev de kun 19-årig Patricia Hearst bortført fra sit hjem. Kidnapperne tog hende med det formål at presse penge fra hendes familie, der var stenrige arvinger til mediemogulen William Randolph Hearst og denne betragtelige formue.
Hendes far nægter dog at betale den krævede løsesum, og Patty ender med at være gidsel hos SLA, the Symbionese Liberation Army, som den politisk engageret militær organisation kalder sig, i godt to måneder, men så tager sagen en uventet drejning.
Da der i San Francisco begås et bankrøveri af SLA i Hibernia Bank, er Patty at finde blandt røverne med et maskingevær. Og Patty deltager i flere kriminelle aktiviteter i de kommende måneder.
I 1975 bliver hun fanget af FBI og senere bliver hun idømt 35 års fængsel for sin rolle i de kriminelle aktiviteter, men bliver løsladt allerede i 1979 efter at præsidenten Jimmy Carter ændrede hendes fængselsdom.
Under rettergangen og efter fortalte den unge kvinde, at årsagen til handlingerne var hjernevask, og at hun bl.a. var blevet spærret inde og voldtaget, indtil hun sværgede gruppen troskab.
Der er har været meget delte meninger om, hvorvidt forklaringen holdt stik i den brede offentlighed i mange år, men i 2001 valgte den daværende præsident Bill Clinton at fritage hende for al skyld.
