Når man taler om realplan og billedplan handler det om billedsprog, så derfor starter vi lige kort med at se på, hvad den betegnelse dækker over.
Realplan og billedplan
Billedsprog er sproglige billeder, der kan være med til at skabe stemning og sanselighed og skal altså ikke tages bogstaveligt. De kaldes også for metaforer. En almindelig en af slagsen er: Hun tog benene på nakken eller hun tog tyren ved hornene.
Det sætter fantasien i gang, når ord pludselig kan findes i en anden sammenhæng end normalt, og det gør, at man som læser lettere kan leve sig ind i teksten, som han eller hun sidder med.
Det er derfor vi ofte finder den i skønlitteraturen, men den anvendes også andre steder, såsom journalistik – særligt inden for sport og kultur – og den omfatter kategorier eller virkemidler som:
- Sammenligning – her knyttes to begreber eller personer sammen ved hjælp af ord som: ligesom, som eller som om, men andre ord kan også forekomme.
- Besjæling - her får ting, dyr eller planter menneskelige egenskaber som f.eks. tanker eller følelser.
- Personifikation – her får abstrakte ting menneskelige egenskaber som f.eks. tanker eller følelser.
Men der er en ting mere som du skal have styr på i forbindelse med billedsprog og det er det foromtalte realplan og billedplan.
Metaforer
Når du skal analysere billedsprog, skal du selvfølgelig kunne se forskellen på real- og billedplan, men det er også vigtigt, at du er i stand til at kunne se sammenhængen i metaforer, der kan underinddeles i de punkter du kan se ovenfor.
Billedsprog eller metaforer betyder, at en ting låner sin betydning fra noget andet. Det handler altså om overført betydning, hvilket vil sige, at de ville være en total omgang vrøvl, hvis de var bogstaveligt.
Og ofte er der altså et realplan og billedplan, som der skal kigges på uanset hvilke af punkterne ovenover det handler om.
Kort og godt:
- Realplanet er det objekt eller fænomen, der bliver beskrevet.
- Billedplanet er måden, som det bliver beskrevet på. Den menneskelige egenskab der tillægges.
Derfor får du her en række eksempler inden for de forskellige underkategorier, så du lettere kan identificere dem og ikke mindst skelne dem fra hinanden, når du støder på dem, for det kan for eksempel være let at komme til at falde i og begå fejl i – specielt i forbindelse mellem besjæling eller personifikation.
Men der er også andre steder man kan komme til at falde i.
Eksempler
Tager vi et enkeltstående eksempel med ordet rose og en kvinde, er rosen naturligvis billedplan og kvinden er realplan.
En rose kan forbindes med forskellige egenskaber.
- Den har stikkende torne
- Den kan have forskellige farver, men forbindes oftest med rød
- Den har en dejlig duft
- Den anses for at være en smuk blomst
Her kan du se, hvordan det kan give sig udslag i det forskellige kategorier.
Hvis du siger:
”Hun er smuk som en rose”, er der tale om en sammenligning. Det er der hver gang, der bruges ord som: ligesom, som om eller som.
Men, hvis du siger:
”Hun er en rose.”, er der sådan set også tale om en tale sammenligning, men her får vi ingen egenskaber foræret. Det kan omfatte alle ordet betydninger eller blot lede tanker hen på at hun er smuk. Det bør man kunne afgøre ud fra resten af teksten. Det kan altså være en mere kompleks metafor, for at hun både er tiltrækkende, men afvisende eller sårende.
”Rosen nejede i vinden.” Her har vi fat i en besjæling af en rose, fordi en rose selvfølgelig ikke kan neje, som mennesker kan, og det er i øvrigt kun en egenskab der er tillagt kvinder, for mænd bukker, altså bliver den også, selvom det ikke bliver sagt, tillagt feminine egenskaber. I virkeligheden bevæger den sig blot i vinden.
Andre eksempler på realplan og billedplan
”Krigens grimme ansigt.” – her er det en personificering vi har med at gøre, for krig er et begreb (realplan) og det har selvfølgelig ikke noget ansigt (billedplan).
“Døden pustede ham i nakken.” -her er det en personificering vi har med at gøre.
”Lykken smilte til ham.” - her er det en personificering vi har med at gøre.
”Hun lignede en tordensky.” – hun er rasende. Realplan og billedplan i denne sammenligning er selvfølgelig henholdsvis hun og tordensky.
”Gravhøjen sukkede.” - her har vi fat i en besjæling, hvor gravhøjen er realplan og det, at den sukker er billedplan.
