Hvis en forfatter vælger at give menneskelige egenskaber til noget der ikke er menneske, og derfor ikke kan besidde disse egenskaber, siger man at der er tale om en personifikation eller i nogle tilfælde en besjæling.
Personifikation
Denne måde at se og behandle verden på er særligt udbredt i nogle perioder af litteraturen, men den forekommer også hos forfattere, der ellers ikke forbindes med de pågældende perioder.
Forskellen på personifikation og besjæling
Der tales ofte om personifikation og besjæling som var det en og samme ting.
De to ligger da også meget tæt op ad hinanden, så det er let at se, hvorfor man kan begå den fejl, men de to udtryk rummer faktisk nogle forskelligheder i deres betydning.
Og det gør, at man skal tænke over, hvornår man kan sige, at man personificerer noget, og hvornår man kan tale om, at man besjæler noget.
Hvad betyder personifikation?
Personifikation er kendetegnet ved, at en række menneskelige egenskaber, som følelser og tanker bliver overført på begreber.
Eksempler på personifikationer:
Jalousien viste sit grimme ansigt, da Jacob så Karen med en anden mand.
Krigen viste for alvor tænder, da de rationerne slap op, og folk havde svært ved at få fat i selv det mest basale.
Kong Triton omfavnede kroppene i et koldt og følelsesløst kram, mens han trak dem tættere på sit inderste.
I de tvivlens mørkeste stunder havde han svært ved at se, hvordan fremtiden kunne bringe lyset tilbage i hans liv.
Retfærdigheden var blind, da besættelsen ophørte, og mens mange måtte bøde for deres handlinger mod fædrelandet, måtte andre bøde for handlinger, der intet havde med krig at gøre.
De gyldne stråler kærtegnede hendes krop, mens hun lå på stranden og betragtede livet i al sin vælde.
Fattigdommens lange arme tog livtag på nationen i de magre år.
Hvad betyder besjæling?
Besjæling betyder derimod, at man giver sjæl til noget der i forvejen har liv såsom dyr og planter eller at man giver liv til ”døde” ting, så et møbel eksempelvis pludselig kan opføre sig menneskeligt og tænke og måske tale.
Vi finder ofte besjæling i eventyrerne og vores danske H.C. Andersen er også en af de forfattere der er kendt for at benytte besjæling.
Kendte eksempler på besjæling i hans værker er eksempelvis Den grimme ælling, hvor ællingen er ked af, at den er grim, og de andre driller den.
I en anden klassiker Stoppenålen beskrives en stoppenål, der ikke alene er forfinet (har følelser), den har også et køn (hun) og den taler til fingrene.
I det uhyggelige eventyr Skyggen, følger vi en skygge, der ikke bare får sit eget liv, men ender med at koste mandens.
Det er dog ikke kun eventyr, der gør brug af besjæling.
Besjæling ses også ofte i tegneserier, fantasy og science fiction, men er ikke forbeholdt de mest fantasifulde genrer.
Man støder også på udtryk som eksempelvis ”vindens hvisken”, ”himlen græd” og ”bladene raslede faretruende” i mere virkelighedstro og dagligdagsbeskrivende tekster.
”I Hjejlens sørgmodige Fløjten, i den eenlige Hedelærkes eensformige Klagetriller hørte jeg kun de sørgeligsande, af saa mange tusinde saarede Hjerter dybtfølte Ord:
Den største Sorg udi Verden her,
Er dog at skilles fra den, Man har kjer.”
- Hosekræmmeren St. St. Blichers fra 1829
Specielt i tidsperioden romantikken, som H.C. Andersen tilhører.
Det er nemlig et kendetegn for den tids forfattere, at de mente at den samme ånd strømmede gennem alt levende såvel som dødt, og derfor flyder tekster i perioden nærmest over med personifikationer og besjælinger.
Sådan kender du forskel på personifikation og besjæling
Det er let at adskille de andre begreber, men når det kommer til genstande, opstår der et overlap, der giver anledning til forvirringen, fordi forskellen i praksis er meget lille, men det er bedst kunne placere personifikationen eller besjælingen i den rigtige kasse.
Er du i tvivl om, hvorvidt der er tale om besjæling eller personifikation, kan du med fordel tænke i begreberne konkret eller abstrakt.
Ved personifikation er vi ovre i det det mere abstrakte og uhåndgribelige – altså noget der kun findes i tankerne som eksempelvis.
Ved besjæling er vi derimod ovre i noget langt mere konkret, når en ting eller et objekt levendegøres ved at tillægge det menneskelige træk. Her er vi på et langt mere håndgribeligt plan, hvor noget kan sanses.
At noget kan sanses, betyder, at det eksempelvis kan smages, lugtes, ses, føles eller høres.
